Åbne haver på Bogø
For år siden var det succes med havebesøg på Bogø. Få ny inspiration og nyd igen forskelligheden i 5 åbne haver!
Haver på Nybygade: Berits have: Stor have med mange gamle træer og egen lille sø, overdækket terrasse, køkkenhave, staudebede og drivhus. Kaffe og kage eller mulighed for at nyde medbragt mad. Kristines have: Ca. 800m2 lang, smal have med mange forskellige stauder og sommerblomster. Mindre plantesalg. Annes have: Delvist nyanlagt have med gode ideer og smukke blomsterkombinationer, køkkenhave og bålplads. NB: Nybygade er en lille og smal gade med dårlige parkeringsforhold, så I bedes parkere langs Bogø Hovedgade fra nr. 22-25. Alle haverne på Nybygade ligger inden for en gåafstand på max 200 meter. Have i Vestergade: May-Britts have: I baghaven gemmer sig en lille, frodig oase. Selv når vejret ikke er så godt, kan haven nydes fra et lille orangeri, der blev opsat for to år siden. Samtidig blev haven overgivet til insekterne, så nu kan man fra mange små hyggekroge nyde masser af blomster, flaksende sommerfugle og summende bier. Have på Skåningevej: Majkens have: Stor grund med veldisponeret plan. Buksbomomkransede bede med roser og konkurrencedygtige stauder, køkkenhave, frugttræer, lysthus og orangeri. Gårdsplads med figen- fersken og mandeltræ. Stor tagterrasse med udsigt over vandet. Kaffe og kage eller mulighed for at nyde medbragt mad.
|
Find arrangement
NB! Parkering på Bogø Hovedgade 20-25 Nybygade 10, 20 og 34, Vestergade 8 samt Skånningevej 4 Bogø 4793 - | Åben i Google Maps