Biodiversitet i børnehave
I forbindelse med Haveselskabet Sønderborgs 100 års jubilæum 1. september modtog vi en gave på kr 500,- fra Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg kommune. Pengene blev brugt på at etablere et klimavenligt bed ved Børnehuset Alssund. Der blev brugt hjemmehørende planter, som tiltrækker og giver levested til fantastiske sommerfugle som alm. Blåfugl og seksplettet Køllesværmer samt en masse andre insekter som har svære tider. Planterne kommer til at blomstre og forhåbentlig inspirere forbipasserende og andre til at give plads til mere natur i haven. Vi plantede og såede Blåhat, Kællingetand, Timian, Røllike, Rejnfan, Dagpragtstjerne, Hvid Okseøje, Cikorie, Krokus og andre forårsløg. Det hele foregik i silende regnvejr med fantastisk hjælp af Johan, Anton og Kiynshe. Kristian Nordstrøm som er havearkitekt med fokus på biodiversitet, stod for planlægning og fordeling af arbejdet.