Vejle og Omegn
Velkommen til 'Haveselskabet Vejle'
Haveselskabet Vejle er den lokale afdeling for alle medlemmer i Vejle Kommune.
Vi er endnu mere lokale end på kommunal afgrænsning. I Give-området og i Engelsholm-området har vi fået Aktivitetsudvalg, med lokale ildsjæle med godt kendskab til områderne. I daglig tale kaldes de Haveselskabet Give og Haveselskabet Engelsholm.
I Vejle-området har vi tilsvarende de lokale ildsjæle - de er rent teknisk en del af den fælles Haveselskabet Vejle.
Kun i afdelingen skal regnskab, referater, sociale medier og hjemmeside klares. Derfor er det blevet endnu mere have-orienteret at være med i de lokale grupper.
Vi tror på at I er mange, der vil melde jer som hjælpere med nogle ressource og ideer til de 3 lokale grupper. Også gerne fra de områder, der ikke direkte er nævnt i 'organisationen', f.eks. Børkop, Egtved, Randbøldal, Vandel, Thyregod, Kollemorten og Jelling. Prøv det 🙂
Arrangementerne annonceres bl.a. her på hjemmesiden og på Facebook og i Nyhedsbreve.
Årsprogrammet er lagt ind her på hjemmesiden og på FB i en version til online opslag.
Medio hver måned udsendes et Nyhedsbrev på mail med seneste nyt om de aktuelle arrangementer. Vi har mail-adresserne fra Haveselskabet. Ikke alle har desværre en mail registreret. I må meget gerne skrive eller ringe, hvis I ikke modtager Nyhedsbrevene.
Vi modtager naturligvis meget gerne henvendelser om dine lokale ønsker og tilbud indenfor have-verdenen - altid dejligt med friske input og feedback på det vi laver. På forhånd tak.
På vegne af alle ildsjæle og bestyrelsesmedlemmer
Søren P Villadsen, Formand
mail vejle@haveselskabet.dk mobil 9117 9192


Se alle lokale arrangementer
Besøg åbne haver i dit lokalområde
I Haveselskabet er der mange medlemmer som holder åben have. Det betyder, at de åbner havelågen og inviterer indenfor. Når du besøger åbne haver, får du muligheden for at komme ud og opleve mange forskellige haver og få gode snakke, tips og tricks og historier fra haveejeren selv. Det er noget af den bedste haveinspiration du kan få.
Find åbne haver i nærheden af dig

Haveselskabet – for dig og haven




































