Tre haver i Odense S
Kom på besøg i tre forskellige haver, to kolonihaver og en rækkehushave i Hjallese, som ligger ganske tæt på hinanden
Preben Jørgensens lille rækkehushave på Guldsmedevænget 235 (og med bagindgang fra nr 237) er løbende anlagt siden 2009. Den er plantet til med stauder og mindre buske samt et par træer omkranset sf en bøgehæk. Alle gange er belagt med ølandsbrud. Blandt stauderne er der mange geranier, og i sensommeren blomstrer der mange dahliaer i alle former og farver.
Preben Jørgensens kolonihave i Haveforeningen Solvang, Guldsmedevænget 301 dyrkes mest som urte– og skærehave, der er mange højbede, som dyrkes efter ”no-dig”- metoden. Der er to drivhuse på grunden, planteborde og 12 forskellige æblesorter heraf nogle som espalier.
I den anden kolonihave, som ligger lige ved siden af Prebens kolonihave, er princippet, at der skal være noget at se på hele året. Haven er meget fugle- og insektvenlig med mange forskellige græsser, stauder og buske.
Der er parkering ved kolonihaverne.
Find arrangement
Guldsmedevænget 235 og Haveforeningen Solvang, Guldsmedevænget 301 Odense S 5260 - | Åben i Google Maps