Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Andet Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

3 ting, du ikke skal gøre i haven i efteråret

Mange haveejere vil gerne have ryddet op i haven og afsluttet årets sidste opgaver i efteråret men vores ivrighed efter at få orden på sagerne kan gøre mere skade end gavn.

Foto: iStock

1. Lad være at køre nedfaldsblade på genbrugsstationen

Har du har nedfaldsblade i haven, så lad dem endelig ligge. De er til gavn for ormene, mikrolivet og smådyr, der har brug for et skjulested vinteren over. Kun på græsplænen kan der blive problemer, hvis du har mange eller store træer, der har smidt et tykt og tæt tæppe af blade. 

Nedfaldsblade er på mange måder havens brune guld. I stedet for at køre bladene væk kan du rive dem ind i bede og under hække, hvor de vil ligge og kompostere og beskytte jorden vinteren over. Har du rigtig mange blade, så fyld dem i kompostbunken eller lav en særlig bunke til blade, som bliver til bladmuld. Bladbunken skal vandes i tørre perioder, og efter et til to år får du den fineste bladmuld, du kan bruge til at berige dine bede eller blande i plantejorden, når du tilplanter krukker og potter.

2. Lad være med at beskære

Mange træer har ikke godt af en beskæring, når man kommer ind i vinterhalvåret. Det gælder bl.a. stedsegrønne planter som taks og buksbom, der har bedre af at vente til foråret. Også hvis man har frugttræer som blomme, kirsebær, fersken og andre såkaldte stenfrugter, er det for sent at gå i gang. Det skulle have været gjort i juli til september. En beskæring af stenfrugttræer nu, hvor planterne er på vej i dvale, betyder øget risiko for angreb af svampesygdomme, fordi træerne ikke kan hele sårene. Det kan i værste fald skade træerne for livet.

Æble- og pæretræer er en anden sag. De kan beskæres sidst på vinteren, men allerbedst er det at beskære dem om sommeren.

3. Lad være med at klippe dine stauder ned

Der er ingen grund til at klippe de nedvisnede stauder i staudebedet ned. Når man lader de visne stauder stå, er de med til at beskytte jorden, og samtidig indeholder en del staudetoppe frø, som fuglene vil komme og finde i løbet af vinteren. Mange stauder har også æstetisk værdi som såkaldte vinterstandere ved at give form og struktur til haven om vinteren.

I stedet kan du bruge efteråret på at få luget staudebedet igennem. Det er som regel et godt tidspunkt at fjerne ukrudt, da jorden er fugtig, og ukrudtet er nemt at trække op. Det ukrudt, du trækker op nu, slipper du for i foråret, og du undgår også, at ukrudtet i løbet af vinteren smider sine frø, som bliver til nye planter i foråret.