Vi har i Danmark en god tradition for at involvere borgerne i offentlige planer. Kommunale planer sendes i høring og borgerne får mulighed for at lufte bemærkninger og gøre indsigelse. Og der indkaldes til borgermøder, hvor lokalpolitikker og embedsmænd besvare spørgsmål.

Det er et godt borgerhøringsformat til at orientere borgerne, men det er ikke så velegnet til at involvere borgerne og fordele ejerskab i fælles privat-offentlige udfordringer. Det er umådelig vanskeligt at inddrage borgerne, når løsningen reelt er på banen før borgerne.

Tæt borgerproces

Projekt Intelligent brug af regnvand kobler offentlig og privat regnvandshåndtering gennem en tæt borgerproces. Projektet vurderer sammen med kommune, forsyning og rådgivere nuværende vidensgrundlag og planer og som en integreret del inddrages borgernes viden og oplevede erfaring.

Borgerne i projektområdet inviteres til to workshops samt et afsluttende borgermøde. 

Den første workshop havde to formål:

1. at informere haveejerne om projektet. Her udfoldes klimaudfordringen på samfundsniveau og samtidig vises der konkrete eksempler på regnhaveløsninger og samspillet med offentlige løsninger. Det er en samfundsudfordring med et håndtag i øjenhøjde med den enkelte og fokus ligger på regnvand som ressource.
2. at engagere haveejerne i et brætspil i mindre grupper, hvor personlige haveværdier og barrierer for privat brug af regnvand afdækkes. Det er en videndelingsproces som styrker naboskabet og som giver projektet et uvurderligt erfaret supplement til de tekniske analyser. Hvor afviger modellerne og kortgrundlaget fra den oplevede virkelighed og hvilke værdier centrale for borgerne?

Den første workshop deler viden om oplevede udfordringer med uønsket regnvand. Projektet får samtidig en indsigt i de individuelle værdier, som er i spil i forhold til brug af regnvand som ressource. Borger motiveres meget forskelligt. Æstetik, økonomi, gør-det-selv, gør-det-for-mig, børnene, fremtiden, naboskab osv og i sagens natur kombinationer af det hele. Det er vigtigt for en vellykket proces, at der ikke blot flyttes holdninger, men også skabes et privat ejerskab som tilbyder handlemuligheder med en personlig merværdi. 

 Den anden workshop havde til formål:

1. at engagere haveejerne i gruppesamtaler om brug af og ønsker for områdets offentlige arealer. Det er en kortlægning af skjulte værdier og potentialer i forhold til de veje, stier, fælles arealer og rekreative nærmiljøer som kan indgå i overfladehåndtering af regnvand. 

Anden workshop drager haveejerne med ind i planlægningen af offentlige arealer. Den afdækker borgernes oplevede udfordringer med regnvand og den kaster lys over borgernes brug af. Workshoppen har fokus på rekreative muligheder i regnvandshåndteringen på overfladen. Workshoppen kan også finde værdifulde ’piratprojekter’ som allerede er i gang på privat initiativ som uden kommunale kroner har stor rekreativ værdi for området.

Det kan være en hjemmegjort gynge, et fremragende klatretræ og en grøft i skoven bag ved bebyggelsen som trækker væsentlig mere i børnene end den dyrt anlagte traditionelle legeplads midt i bebyggelsen som stort set aldrig bruges.

Ved at tænke regnvandshåndtering sammen med grøften kan det offentlige med en beskeden terrænbearbejdning og myndighedsbehandling løse forpligtelser for færre midler og samtidig give et puf til en rekreativt borgergynge der allerede er i gang.

Mellem de to workshops kvalificerer projektgruppen borgernes indspil. Projektgruppen består af fagligheder fra forvaltningens miljø, plan/byg, vej/park samt forsyningens kloak/spildevand. Efter anden workshop skitserer projektgruppen på de offentlige løsninger og det er her den faglige oversættelse af borgerinput og ønsker sker. Det efterfølgende borgermøde er politisk og ligner det traditionelle høringsmøde. Kommune og forsyning præsenterer planerne for de offentlige arealer.

Det er som myndighed udfordrende at møde sine borgere så tidligt i processen, da man i sagen natur ikke kender alle svar. Til gengæld møder man i denne fase den nysgerrige, engagerede og kompetente borger, fremfor som det ofte er myndighedens lod – den vrede og underkendte borger. Kommunen og forsyningsmedarbejdere fungerer som bordformænd under workshoppen. Det flytter deres rolle fra ekspert til procesleder.

Borgernes inddragelse skaber både forståelse og aktive bidrag. Den kompetente borger er på banen som en ressource der kvalificerer den viden som forvaltningen har. Hvis den kompetente borger først bliver hørt på borgermødet i slutningen af en lang sagsbehandling/planudarbejdelse så møder kommunen borgeren som en modstander der ikke forstår hvorfor der ikke er taget højde en helt afgørende faktor. Og så kan man enten sætte kikkerten for det blinde øje eller lave en kostbar ommer. 

Projektet lægger herefter fokus på realiseringen af de ti pilothaver. Et lille team med projekt, rådgivere og myndighed vurderer egnetheden af de haver som har tilkendegivet interesse for at etablere regnvandsafkobling fra kloakken ved hjælp af regnhaveløsninger. Det teknisk anlæg i de private haver etableres for den delvise tilbagebetaling af tilslutningsbidraget og et beløb fra haveejeren til dækning individuelle ønsker og krav til udformning og særlige materialer.

Det er en forudsætning for en vellykket proces, at alle relevante fagligheder i forvaltning og forsyning er repræsenteret – fra start. Seriel sagsbehandling med adskilte fagligheder er en proces-dræber. Skiftet fra flerfaglighed til tværfaglighed sker med deling af indflydelse og ejerskabet på tværs af forvaltning, forsyning og borger.

Processen skal fra start og løbende forankres både i ledelse og direktion samt politisk.