Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere

7 gode hjemmehørende arter i haven

Nogle hjemmehørende arter er nemmere at få til at fungere i haven end andre. Her er 7 gode hjemmehørende stauder og to-årige planter, som giver masser af værdi til en almindelig have.

Blomstereng. Foto: Flickr/Ashley Coates

Blomstereng. Foto: Flickr/Ashley Coates

Det behøver ikke at kræve en stor indsats at gøre plads til nogle vilde planter i haven. En del af de hjemmehørende arter - altså planter, der også findes i vores natur - kan fungere fint i havens krukker eller bede. Her har vi valgt 7 stauder eller to-årige, som bidrager med flot blomstring om sommeren og som mange har gode erfaringer med at dyrke i haven.

Almindelig torskemund

En fin, lysegul staude, der især trives på næringsfattig og veldrænet jord. Den kan blive 20-50 cm høj og får smukke læbeblomster, der kan have en orange midte. Kan blomstre længe fra midt i juli til september.

Almindelig knopurt, Centaurea jacea

Knopurt bliver en 40-60 cm høj staude med markant lyserøde blomster henover sommeren med hovedblomstring i juli.

Almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea (to-årig)

Kendt af de fleste haveejere for de op til 1,5 m høje stængler med mange klokkeformede, lyserøde blomster. Blomstrer som regel i løbet af juni. En to-årig plante, det vil sige, at den blomstrer i sit andet år og herefter  er den god til at sprede sig med frø.

Almindelig kattehale, Lythrum salicaria

Flot staude, der blomstrer i juli og august med elegante, pink spir. Den trives i fugtig jord og se si naturen ofte i kanten af søer. i haven trives den dog også i alm. lerjord, også selvom jorden tørrer lidt ud  ind imellem.

Nældeklokke, Campanula trachelium (og andre arter af klokke: latifoliaglomerata, patula, og persicifolia)

Flere arter af klokke, blandt andet nældeklokke, passer fint ind i staudebedet i haven. Den får store lyslilla klokkeformede blomster henover sommeren med hovedblomstring i juli. Bliver omkring 80-100 cm høj.

Almindelig røllike, Achillea millefolium

Meget udbredt i den danske natur. Danner mellem juni og august en hvid, tæt skærm af blomster, der tiltrækker især sommerfugle og også svirrefluer. Bliver 50-60 cm høj. Tåler en del tørke, men blomstringen kan være sparsom eller helt udeblive, hvis den står meget tørt og i konkurrence med andre planter.

Almindelig slangehoved, Echium vulgare (to-årig)

60-75 cm høj stængel, der sætter meget flotte blå blomster i første halvdel af sommeren. Stænglerne er stikkende. Blomsterne tiltrækker rigtigt mange bier og andre insekter.