Blomsterengen med enårige vilde plantearter fra en pose blandede frø kommer ofte til at fremstå som et columbusæg for den, der gerne vil gøre noget godt for biodiversiteten. Men alt for ofte er forsøget på at skabe en blomstereng ad den vej en meget begrænset hjælp til det vilde dyreliv.

Det mener Hanne Søgaard, der er jordbrugsteknolog med speciale i landskab og anlæg. Hun har arbejdet med ekstensiv dyrkning på naturens præmisser gennem 30 år og peger på, der er langt bedre veje til at skabe insekternes og det vilde dyrelivs yndlingshave.

- Med en vinkel på biodiversitet, er den enårige blomstereng med kornblomster og valmuer ikke meget værd. Der er mad i den om sommeren som i en fastfood restaurant, men de insekter, der gerne vil bo i den, slår du ihjel, når du starter forfra næste år. Dyrelivet har generelt brug for kontinuitet - for en beplantning, der bliver ved med at være der, pointerer Hanne Søgaard.

Planteplanen for den næringsrige lerjord, tæller blandt andet insektmagneterne hjortetrøst, Eupatorium (i midten af foto) og kattehale, Lythrum salicaria (forest til venstre). De stortrives, hvor jorden er fugtig, men gror fint på en tør lerjord. Foto: Steffen Hauser / botanikfoto / Alamy Stock Photo.

Hun påpeger samtidig, at den klassiske blomstereng under alle omstændigheder er plejekrævende. Typisk bliver den mere og mere artsfattig med årene, fordi nogle planter er mere aggressive end andre, og hvis ikke den passes med omhu, springer den før eller siden i skov. Det er simpelthen naturens dynamik.

Variation er vigtig

Derfor synes hun, der er en anden og bedre vej at gå for haveejere, der gerne vil gøre noget godt for biodiversiteten.

- Ja, faktisk vil jeg så absolut anbefale, at man mere får det til at ligne en have med både træer, buske, bunddække og selvfølgelig blomster. Det er en meget mere stabil naturtype, der giver både føde, for træer og buske blomstrer jo også, og levesteder, fordi de er der året rundt, siger Hanne Søgaard.

Det med levestederne er vigtigt, hvis man vil gøre sin have til en oase for insekt-, dyre- og fugleliv.

- Derfor er det lige så vigtigt, at du lader være med at rydde op i haven. Rod i hjørnerne, en brændestabel, sten- og grenbunker og staudetoppe, der får lov at stå vinteren over, giver perfekte bosteder for havens dyr og dermed et godt grundlag for en alsidig biodiversitet, siger Hanne Søgaard.

Lys jordhumle på russisk mandstro, Eryngium planum - en plante til en tør, solrig plads. Foto: Flickr/Smudge9000

Hjemmehørende arter

Hun slår gerne til lyd for at plante hjemmehørende arter i haven, men mener på ingen måde, det udelukker at plante planter, der ikke er hjemmehørende.

- Variation er vigtigere, end om arterne er hjemmehørende eller ikke. Et æbletræ er for eksempel ikke hjemmehørende, og det er der masser af biodiversitet knyttet til. Omvendt er det da tankevækkende, at hvis man planter en hjemmehørende stilkeg, Quercus robur, så er der cirka 800 organismer knyttet til træet. Hvis man derimod planter en eksotisk sumpeg, Quercus palustris, så er der i udgangspunktet ingen organismer, der naturligt er tilknyttet træet. Men sort og hvidt, det er det altså ikke, fastslår Hanne Søgaard.

Plant stauder i græsplænen

Som alternativ til den romantiske drøm om en blomstereng, der er så svær at få til at gå i opfyldelse, foreslår Hanne Søgaard, at man omdanner et område af græsplænen til en flerårig "staudeeng" ved at plante stauder, der passer til havens vækstbetingelser, direkte i plænen. Fordelen ved at plante planter ud i stedet for at så dem er, at de får et forspring i forhold til græsset. Græsset mellem stauderne får lov at vokse og bidrager til det naturlige udtryk - som det også ville gøre på en rigtig blomstereng.

Udgangspunktet er en helt almindelig græsplæne, og fremgangsmåden er den samme, uanset hvordan jordbunden er:

1. Klip græsset helt kort og fjern afklippet.
2. Fjern en græstørv på cirka 30 x 30 cm, der hvor du vil plante en staude.
3. Løsn jorden i dybden, grav et plantehul og plant din plante.
4. Vand grundigt efter plantning
5. Suppler med forårsblomstrende løg

To planter, der står godt sammen og begge bidrager til insektlivet: Den mørke bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum og den lyserøde dagpragtstjerne, Silene dioica. Foto: Flickr.

Vælg de rigtige planter

Når du vælger planter, er det helt afgørende, at du vælger nogle, der vil trives godt med de vækstbetingelser du har at byde på. Det gælder jordbunden, lysforholdene og evnen til at tage konkurrencen op med de plantearter, der ellers gror i din græsplæne.

Det er en fordel at plante store, veletablerede planter med et solidt rodnet i store potter, for de vil have det bedste udgangspunkt for at klare sig godt i konkurrencen med græs og vilde planter. Hvor tæt du planter, og hvordan du fordeler planterne mellem hinanden, er en smagssag, men jo tættere du planter, jo mere blomstrende bliver din vedvarende blomstereng.

- Jeg sværger selv til at plante efter ”fortyndingsprincippet”. Det betyder, at jeg planter de enkelte arter i grupper, hvorfra de efterhånden vil blande sig mellem hinanden, forklarer Hanne Søgaard.

Plejen begrænser sig til en nedklipning i november helt ned til 5 cm over jorden. Afklippet fjernes efter 3-7 dage. Men Hanne Søgaard anbefaler, at en del af arealet forbliver uklippet vinteren over til glæde for insekternes overvintring.

Få opskriften: Planteforslag til ler- og sandjord