Der findes flere arter af chili, og de er meget forskellige i både smag og styrke. Du skal ikke vælge den første pose med chilifrø, du får øje på. Det er vigtigt at vælge en sort, som passer til dine forventninger til chili. De allerstærkeste chili er der kun få, som vil nyde at spise, og har du børn, skal du over i den milde afdeling. Den danske skala for, hvor stærke sorterne er, går fra 1 til 10++++. Ellers opgives det efter Scovilleskalaen fra 0 for snackpeber og sød peber til 2.000.000 for den stærkeste sort, Carolina Reaper.

Der er også forskel på, hvor langsomt/hurtigt de spirer, og hvor hurtigt de udvikler sig og kan høstes. Nogle sorter skal du f.eks. så allerede i december eller først i januar under vækstlys for at få modne frugter sidst på sommeren, mens mere hurtige sorter sået først i marts i vindueskarmen nemt kan nå at give modne frugter i sensommeren.

Der er stor forskel på, hvor store planter de forskellige sorter udvikler sig til. De mindste bliver kun 30 cm høje, andre op til 1 m, men de fleste er mellem 40 og 60 cm høje. Det er vigtigt at tage højde for dette ved udplantning og valg af størrelsen af potter/krukker. De mindste kan dyrkes i en lys vindueskarm.

Arter af chili

Der findes 4 arter af chili, som vi dyrker:

1. Spansk peber

Capsicum annuum: F.eks. ‘Jalapeno, ‘Cayenne, ‘Anaheim og de milde peberfrugter

Capsicum frutescens: ‘Tabasco’, ‘Piri Piri’, ‘Thai Chili’

2. Bærchili

Capsicum baccatum: F.eks. ‘Aji’, ‘Cumbai’, ‘Citronchili’, ‘Omnicolor’

3. Havannachili

Capsicum cinense: F.eks. ‘Habanero’, ‘Scotch Bonnet’, ‘Bhut Jolakia’

4. Manzanochili

Capsicum pubescens: F.eks. ‘Rocoto’, ‘Locoto’

Du kan læse mere om gode sorter, deres smag og anvendelse i Lene Tvedegaards bog: Smagen af chili.

Frøformering

Chili insektbestøves, og derfor krydser sorter fra samme art let med hinanden. Det giver risiko for, at næste års planter ikke er samme sort, som du tog frø fra. Derfor er det sikrest at købe frø - eller kun dyrke en sort af hver art.
Vær opmærksom på, at sød peber også er af arten Capsium annuum. Men det er selvfølgelig ok at lade dig friste, bare du kender risikoen for, at sorter kan krydse, og du kan ende med en god eller dårlig overraskelse.

Sådan dyrker du chili

Forkultivering er nødvendig

Chili har så lang en udviklingstid, inden den sætter frugter, at den skal forkultiveres. Jo tidligere, du sår den, jo større udbytte. Hvis du ikke vil bruge vækstlys, skal du vente med at så den til 20. februar og ikke senere end 1. marts. Planterne vil fra først i marts kunne klare sig med lyset i en solrig vindueskarm.

Hvis du bruger vækstlys, kan du starte forkultiveringen allerede i vintermånederne. Det er især chilisorter med lang spire- og udviklingstid, som man sår meget tidligt. Hvis du starter meget tidligt, får du store planter allerede i april og dermed får du let pladsproblemer inden døre. Det er for risikabelt at plante dem ud i drivhus før i maj på grund af risiko for lave nattemperaturer.

De skal spires ved høj temperatur

Frøene spirer du bedst og hurtigst ved en temperatur på 22-26°C i sluttet luft, f.eks. inde i en plastpose. Frøene spirer normalt på 7-14 dage, men nogle chilisorter kan være længere tid om at spire. De skal ud af plastposen, så snart spirerne titter op, og derfor er det bedst at have sorterne hver for sig i en potte eller bakke.

Planterne udvikles langsomt, og derfor fungerer det fint at så 5-7 frø i 6 cm potter, hvor de kan bliver stående, til de har udviklet 2-4 rigtige blade. Alternativt kan de sås i bakker med mindre rum, men bedst kun med en sort i hver potte/bakke, da sorterne langtfra spirer på det samme antal dage. Det er vigtigt, at du ikke overvander de små planter. Dyrker du under vækstlys er plads ofte et problem, og så er det nok i første omgang at potte om i 6 cm potter. Ellers kan du bruge 8 cm potter, men ikke større, da planterne stadig har en ret langsom udvikling.

De små chiliplanter er nu pottet op i hver sin potte. Foto: Karna Maj

Habanero vokser ikke så hurtigt. Planterne er stadig ret små sidst i april. Foto: Karna Maj

På dagsophold i drivhuset

Chili tåler ikke kulde, og derfor kan de normalt ikke flyttes ud i drivhuset før i maj. Men det er en god ide, hvis du har mulighed for at sætte planterne ud i drivhuset om dagen allerede i april, når solen skinner, og temperaturen er over 15° C. Det giver større og kraftigere planter i forhold til at lade dem stå i en vindueskarm, hvor der ikke er så meget lys. En udestue er også en god mulighed. Pas på med for kraftigt sollys de første par dage, da bladene kan blive solskoldede i et drivhus, men ikke i en drivtunnel med plastoverdækning.

I april udfylder planterne de små potter helt, og det er nødvendigt at plante dem om i store potter på 12 cm, da de nu vokser hurtigere til. Det gør det sværere at flytte planterne ind for natten. I en overgangsperiode kan du hver aften dække planterne med et par lag fiberdug og undgå at flytte planterne ind om natten. Nattemperaturen skal være minimum 12°. Udsættes de for kulde, går væksten i stå. Og selv i maj kan der komme nattefrost.

Fjern de første blomster

Plantens første valg er at sætte blomster, så den hurtigt kan få dannet en moden frugt og modne frø, så artens beståen er sikret. Men du er sikkert interesseret i at få mange frugter, så derfor skal du forhindre planten i at danne frugter, indtil den er rimelig stor og har fået gang i at danne gode sideskud. Derfor er det en god ide fjerne de første blomster. Hvor mange afhænger af plantens udvikling, og hvor store frugter sorten sætter. Ved planter med små chilier er det ofte nok at fjerne 1-3 blomsterknopper.

Udplantning i drivhus og på friland

Du bør ikke plante ud, før jordtemperaturen er over 15-18° C hele døgnet. Det gælder både udplantning i drivhusjorden, i plantesække og på friland. I drivhuset er det normalt i løbet af maj måned, og så længe de har en god stor potte og masser af jord til rødderne at udvikle sig i, trives de lige så godt her som plantet ud. Det er også muligt at dyrke dem i store 8-10 l potter i drivhuset. Det har den fordel, at de kan tages ud og spules ved evt. luseangreb.

Chili kan du fint dyrke på friland, men du kan først plante ud på friland fra midt i juni, når jorden er blevet 15-18° varm. Indtil da skal planterne blive stående i drivhuset, og det kan være nødvendigt at give dem en større potte, især hvis de er sået allerede i januar.

Du kan dyrke dem i store potter eller krukker udenfor et solrigt sted og gerne med læ. Eller du kan plante dem ud i køkkenhavens bede som 2. afgrøde, f.eks. efter høst af de første kartofler, salat eller spinat.

Jord, gødskning og planteafstand

Planteafstanden skal være minimum 40 cm i en god jord, som er gødet godt inden udplantningen, da de fra nu af vokser hurtigere. Gød med kompost, omsat dyremøg eller en posegødning i en mængde, der svarer til 200 g kvælstof pr. 10 m2.

Opbinding

Chiliplanter har en stamme, men det er en god ide at binde den op. Giv den er en 1-1.5 m høj pæl, som du kan binde stammen fast til. Når der kommer frugter på sideskuddene er det en god ide at binde dem op, da grenene kan blive så tunge af mange små chili, at de risikerer at brække af.

Eftergødskning

Chili skal have adgang til masser af næringsstoffer. Derfor er det en god ide at eftergødske, når de første frugter høstes, da planten fortsætter hele sæsonen med at sætte nye. Hvor mange afgøres af, om der er næring nok til, at planten kan danne en ny grenetage med mange nye frugter. Dyrker du i plantesække skal du begynde at komme gødning i vandingsvandet allerede efter et par uger.

Høst af chilier

Hvis du har sået tidligt eller har sået sorter med en kort udviklingstid, kan du forvente at kunne høste grønne chili allerede i juni og de første modne i juli. Har du først sået i marts, eller er det sene sorter, er høsten ca. 1 måned senere. Chilier modner godt langt hen i efteråret, selv på friland. I drivhuset kan du beskytte dem mod nætter med nattefrost ved at etablere en overdækning med fiberdug. I lune efterår er det ofte muligt at høste chili i drivhus i hele november. Chili i krukker på friland kan med fordel tages ind i drivhuset i efteråret.

Bliver du først optaget af at dyrke de mange forskellige og spændende chilier, kan du slet ikke følge med til at bruge dem, efterhånden som de modner. Heldigvis kan de gemmes til senere brug. Chilier kan opbevares i flere uger i plastposer i køleskabet. Chilier kan nedfryses rå, gerne renset for frø og frøstole. De kan syltes på flere måder, og de små tyndvæggede kan tørres hele ved at stille dem på en rist et lunt sted med god ventilation i nogle uger.

Chili er flerårig

De fleste dyrker chili fra frø hvert år. Men chiliplanten er flerårig, hvis den overvintrer under lune forhold. Det er især planter af arterne Capsicum cinense og Capsicum pubescens, som du med fordel kan overvintre, da de både er længe om at spire og har en lang udviklingstid.

Planten klarer overvintringen bedst ved 10-15° C, men kan også overvintres ved stuetemperatur. Planten skal stå lyst i et sydvendt vindue. Det er vigtigt at tage den ind ikke kun inden første frost, men inden nætterne blive kølige og fugtige i efteråret. Bedst allerede sidst i september. Høsten kan fortsætte helt frem til jul, og planten skal gødes indtil da. Derefter gødes planten kun lidt. Planten vandes i løbet af vinteren, men jordoverfladen skal nå at tørre op mellem vandingerne.

Planten beskæres normalt først i foråret, hvorefter den vil begynde at skyde med ny vækst. Planten kan evt. opstammes. Nogle vælger at beskære i september og få lidt nyvækst inden vinteren. Det giver færre frugter, men kræver mindre plads til vinteropbevaring.

I foråret plantes planten om i større potte med god næringsrig jord.

Det er vigtigt at holde øje med sygdomme og skadedyr i vinterhalvåret, hvor planten er stresset og svag. Der vil som regel dukke bladlus op, som skal bekæmpes.

Skadedyr

Bladlus: Det er næsten umuligt at dyrke chili, uden at planterne angribes af bladlus. Det kan ske hele sæsonen, men især de små planters trivsel er truet, hvis man ikke får bekæmpet bladlusene i tide. Bladlus dukker som regel op i drivhuset først i maj, lige inden planterne er store nok til at udplante. Det er effektivt at tage dem ud af drivhuset og spule bladlusene af med en bruser på vandslangen. Men ofte falder de ned på jordoverfladen i potten og kravler op igen. Store planter kan godt tåle at blive vendt med bunden i vejret og blive dyppet i en spand vand eller bruset af, så bladlusene skylles af jordoverfladen.

Nyttedyr og -planter mod bladlus

Du kan købe nyttedyr til at sætte ud og æde bladlusene, hvis planterne bliver angrebet efter udplantningen.

Det er billigere at bruge bladlusenes naturlige fjender. I foråret er der tit mange mariehøns, som du kan indsamle og sætte ind i drivhuset på planterne. Mariehøns æder mange bladlus, og bladlus vælger at lade sig falde ned på jorden, når der dukker mariehøns op og truer med at æde dem. På jorden kan de blive ædt af bl.a. løbebiller.

Svirrefluer lægger æg på planter med angreb af bladlus, og deres larver æder mange bladlus. Men de kommer først en uges tid efter, at bladlusene er blevet mange. Svirrefluer kan du ikke indfange, men de kan lokkes til med insektvenlige blomster, da de skal indtage pollen og nektar, inden de kan lægge deres æg ved siden af bladlusene. De tiltrækkes især af gule og blå blomster.

Småblomstrende tagetes med åbne blomster er en rigtig god insektplante til at tiltrække de nyttige insekter, men planterne skal sås allerede først i marts, hvis de skal nå at være i blomst, når bladlus og svirrefluer dukker op. Tagetes blomstrer hele sommeren, og plantes de mellem sød peber og chili, holder de normalt antallet af bladlus nede på et meget lavt niveau.