Botaniske navne

Der kan være flere danske navne, som bruges om den samme plante, og dermed kan der opstå misforståelser. Det botaniske navn (latinsk navn) for planten gælder i hele verden, så på den måde bliver det også lettere at snakke "plantesnak" med folk fra andre lande. Ligesom det ofte er lettere at google efter det botaniske navn frem for det danske. Det botaniske navn kan også fortælle os noget om, hvordan planten ser ud, eller hvor den foretrækker at vokse.

Det botaniske navn stykkes sammen af et slægtsnavn, et artsnavn og evt. et sortsnavn. En lille huskeregel kan være at tænke på flyselskabet SAS, hvis du bliver i tvivl om rækkefølgen. Rækkefølgen er altid slægt – art – sort. Det botaniske navn skrives altid i kursiv, slægtsnavnet med stort forbogstav, artsnavnet med lille forbogstav og sortsnavnet i enkeltapostrof og ikke i kursiv. 

Slægtsnavnet

Det botaniske navn består af et slægtsnavn. Det skrives først og med stort begyndelsesbogstav. Det fortæller, hvilken planteslægt planten kommer fra. Som eksempel ser vi på Pinus, som er slægtsnavnet for fyr. Der findes mange forskellige fyrretræer: der findes skovfyr, bjergfyr og silkefyr mv. De hedder altså alle sammen Pinus. Det er artsnavnet, der kommer efter slægtsnavnet, som fortæller os, hvilken fyr der er tale om.

Artsnavnet

Efter slægtsnavnet kommer altså et artsnavn, og dette skrives med småt begyndelsesbogstav. Artsnavnet gør det muligt at kende forskellige planter fra samme slægt fra hinanden. Artsnavnet kan henvise til, hvordan planten ser ud, hvor den vokser, eller hvordan den har været anvendt. Har planten været brugt i lægevidenskaben, vil den ofte have artsnavnet officinalis.

Er det den mest almindelige art, kan den bære navnet vulgaris, fordi det betyder almindelig. Vokser den oprindeligt i skov, kan den have artsnavnet sylvestris, som betyder skov. Derfor er Pinus sylvestris en skovfyr. På den måde kan artsnavnet ind imellem hjælpe os med at forstå, under hvilke vækstforhold en plante vil trives bedst. Jeg fravælger fx som regel planter med artsnavnet pratensis, fordi det henviser til, at planten kommer fra fugtige vækstforhold, fx en eng.

I min have er der meget tørt, så det vil være logisk at antage, at en plante med artsnavnet pratensis ikke vil trives hér. Artsnavnet kan også fortælle om plantes farve: alba betyder fx hvid. Artsnavnet kan fortælle om plantens udseende, duft eller vækstform. Lodden løvefod har artsnavnet mollis, som betyder blød eller med bløde hår. Rundbladet hareøre har artsnavnet rotundiflolia, som betyder rundbladet, og ærteblomst har artsnavnet odoratus, som betyder duftende. Artsnavnet kan også antyde noget om plantens hårdførhed. Solsikke har artsnavnet annuus, som betyder et-årig.  

Sortsnavnet

Sortsnavnet er det navn, forædlerne har givet planten, når de har fremavlet en ny hybrid. Uden sortsnavn er der altså tale om den oprindelige art. Med sortsnavn har vi en hybrid. Sortsnavne kan være meget kreative. De kan være grebet helt ud af den blå luft uden sammenhæng med plantens udseende. Planten kan fx være opkaldt efter forædlerens kone eller børn, eller navnet kan henvise til plantens udseende. Har planten måske ”rosa kinder” kunne sortsnavnet indholde ordet "blush". Der findes en staude, en stjerneskærm, som er opkaldt efter min fætter – den hedder simpelthen 'Lars'. Det gør den, fordi den er fremavlet af min morfar, og han har valgt at opkalde den efter min fætter.

Synonymer

Der findes en del planter, som har skiftet botanisk navn. Her kan man undertiden se dem skrevet med to navne med et "syn." imellem, det betyder synonym. Fx hedder blomsten dusksalvie nu Salvia viridis, men tidligere hed den Salvia horminum. Da en del kender planten under det oprindelige navn, vil der være steder, hvor planten skrives med begge navne med et "syn." imellem som en slags service til dem, som endnu ikke har lært det nye navn: Salvia viridis syn. Salvia horminum.

Årsagen til, at plantenavne skifter en gang imellem, er ofte, at nyere genforskning har vist, at planternes slægtskab er lidt anderledes end først antaget, og nogle planter bliver derfor flyttet rundt. I den forbindelse får de nye navne.

Familier, underfamilier og grupper

Ud over slægtsnavnet inddeles planterne i klasser, familier, underfamilier og grupper. Et eksempel på en plantefamilie er kurvblomstfamilien. Kurvblomstfamilien er rigt repræsenteret blandt de blomster, vi dyrker i haverne. I kurvblomstfamilien finder vi blandt meget andet solsikke, morgenfrue, fløjlsblomst og georgine.

Inddelingen i underfamilier og grupper bliver for kompliceret at komme nærmere ind på her. Langt hen ad vejen er det nok at kende til planternes slægts- arts- og sortsnavne for at kunne begå sig i planteskolen. Så her stopper vi dagens lektion i plantelatin.