Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Kejserbusk - hårdfør og nem

Kejserbusken hører til de vinterblomstrende buske, der begynder at blomstre i november og forsætter mere eller mindre hele vinteren igennem. I frostperioder holder den dog pause.

Kejserbusken, Viburnum x bodnantense, er en løvfældende busk på 2-3 meter i højden. Fra november dukker de første blomster op, men i perioder med hård frost går blomstringen i stå for blot at begynde på ny, så snart temperaturen stiger lidt igen. Blomsterne er samlet i små halvskærme ved skudspidserne. De er rosafarvede og meget velduftende.

Plant den ved hoveddøren

Kejserbusk bør absolut placeres der, hvor man færdes mest i vintertiden, så man dagligt kan glæde sig over blomsterne - eller på et sted, hvor den kan ses indefra.

Stikker du næsen hen i nærheden af blomsterne, vil du opfange en dejlig duft. Planter du den fx i nærheden af fordøren eller ved garagen får du den største oplevelse af kejserbuskens højdepunkter. 

Busken blomstrer bedst på en lun placering. Den tåler at vokse i både fuld sol og næsten helt i skygge, og kan derfor sagtens anvendes, hvor der både er andre træer og buske i haven. Blomstringen bliver dog bedst, hvis den plantes solrigt.

Kejserbusken kan plantes både solitært og i grupper og gør sig fint i områder af haven sammen med stedsegrønne buske som for eksempel rododendron og laurbærkirsebær.

Pasning

Eventuel beskæring foretages efter blomstring eller i august. Ved beskæring oppe på grenene kan der dannes vanris, der skal fjernes for at undgå et riset udtryk.

Kejserbusken er i øvrigt velegnet til drivning og kan fint anvendes indendørs i vaser.

Buskens karakter

Kejserbusk har en stift opret, grovgrenet vækst. Rodnettet består af kraftige og velforgrenede hoved- og siderødder, der når vidt omkring og langt ned.

Barken er først glat og brun med prikformede barkporer, senere bliver den netstribet i brunt/beige. Gamle grene får opsprækkende og gråbeige bark, og knopperne er modsatstillede, ægformede, glatte og røde med grønne spidser.

Bladene er kraftige, ovale med skarpt savtakket rand. Hvor oversiden er rynket og mørkegrøn, er undersiden lysegrøn, og høstfarven er på kejserbusken brunrød. Blomstringen fordeler sig over hele vinterperioden og veksler lidt med vejret. 

Frugterne er bær, der først er røde, men som senere bliver sorte. De ses næsten aldrig i Danmark, og spiredygtige frø udvikles i hvert fald ikke.

Kommer fra Kina

Kejserbusken gror i den nordvest-kinesiske provins Gansu, hvor den danner krat på de tørre bjergskråninger med næringsrig jordbund.