Om os
Viborg kreds strækker sig over et geografisk område med en radius på omkring 25 km rundt om Viborg og har 380 medlemmer.
Viborg havekreds blev stiftet i December 1917.
Vi bestræber os på at være en forening for alle, der glæder sig over planter og haver. Vi skaber et samlingssted, hvor du kan få mere viden og gode haveoplevelser i fællesskab med andre med interesse for haver.
Medlemmernes interesse og erfaringer med "Have og planter" er meget alsidige og varieret.
Nogle er erfarne, andre er begyndere, nogle bruger gerne megen tid på havesysler, andre vil gerne have inspiration til at få den "Nemme Have"
Alle er velkomne uanset erfaring og hvilken type have og planter, man er interesseret i.
Kreds Viborg står for forskellige arrangementer. Vi prioriterer at have et alsidigt udbud af arrangementer igennem året.
Arrangementerne kan være workshops, forderag, havebesøg, besøg på planteskoler, plantemarked, inspiration til jul om at lave juledekorationer og udflugter til inspiration for medlemmerne.
Vi er meget åbne for forslag fra medlemmerne om arrangementer, som kunne være spændende at sætte på programmet.
Du kan læse om Kreds Viborgs arrangementer i "Det sker" som findes i medlemsbladet "Haven" og på facebook, Haveselskabet, Kreds Viborg
Alle interesserede kan deltage i vores arrangementer, også selv om man endnu ikke er medlem.