Gå til hovedindhold
Illustration: Rikke Bisgaard
Illustration: Rikke Bisgaard
Artikel for alle

Pas på de invasive planter

Her får du tre eksempler på invasive planter, som bør bekæmpes, fordi de spreder sig uhæmmet ikke blot i din have, men også i naturen.
Haveselskabet - 
31. maj 2018

Her er tre eksempler på plagsomme planter, og hvordan de spreder sig uhæmmet.

Spreder sig via frø 

Kæmpebalsamin, Impatiens glandulifera, er et eksempel på en enårig plante, der frøformeres så effektivt, at den har dannet permanente kolonier mange steder i Danmark. Planten er sået i mange haver, og derfra kan frøene spredes til naturen.

Kæmpebalsamin. Foto: Wikimedia

Umulig at grave op 

Gul kæmpekalla, Lysichiton americanus, spredes både vegetativt og med frø. Den skyder villigt igen, selvom man fjerner toppen og så meget som muligt af rodnettet. Den har meget dybe rødder, der er umulige at grave op, og selv en lille stump kan blive til en ny plante.

Gul kæmpekalla. Foto: Flickr

Rodskud i alle retninger

En glansbladet hæg, Prunus serotina, kan fældes igen og igen, for den danner en skov af nye skud fra det vidt udbredte rodnet som reaktion på mødet med en motorsav. Og så i uforstyrrede beplantninger breder den sig, og derfor er den uønsket i Danmark.

Glansbladet hæg. Foto: Wikimedia

Vigtigt at skelne mellem pryd og plage

Man kan heldigvis dyrke langt de fleste haveplanter helt uden problemer for haveejeren eller naturen. Forædlede sorter breder sig ofte mindre end den oprindelige vilde art.

Haveselskabet opfordrer derfor til, at man skelner mellem dem i lovgivningen, så uproblematiske sorter af fx rynket rose, Rosa rugosa, fortsat må forhandles, selvom det bliver forbudt at sælge den vilde form.

Sommerfuglebusk er under observation 

Almindelig sommerfuglebusk, Buddleja davidii, som både sommerfugle og mange haveejere er rigtig glade for, står allerede på Miljøstyrelsens observationsliste, fordi den har spredt sig ukontrolleret i mange lande. 

Men ikke alle sommerfuglebuske er et problem. Mange moderne sorter er sterile, og Haveselskabet anbefaler derfor, at et eventuelt handelsforbud kun kommer til at omfatte den vilde form af almindelig sommerfuglebusk og sorter, der danner spiredygtige frø. 

Man ved ikke, i hvor høj grad eksisterende sommerfuglebuske i haver og parker frøformeres. Derfor er det vigtigt, at haveejere både observerer, om der er frøplanter i nærheden af en sommerfuglebusk, og om der ikke er. Begge observationer er vigtig viden, så derfor vil vi bede dig om at give dine observationer videre til os.

Sommerfuglebusk. Foto: Flickr

Kunne vi have undgået skvalderkål? 

En lille del af de planter, som vi dyrker i haven, formerer sig så effektivt og vokser så godt, at man som haveejer kan komme til at fortryde, at man plantede dem. 

Ud over at blive til irriterende ukrudt kan planterne måske have potentialet til at blive invasive i naturen. Her kan invasive plantearter gøre stor skade ved at fortrænge hjemmehørende plantearter og det dyreliv, der er knyttet til den oprindelige vegetation.

Tænk, hvis vi kunne have undgået skvalderkål eller kæmpebjørneklo ved at fange dem i opløbet. Det er meget bedre at forebygge end at helbrede, også når det gælder uønsket spredning af planter i haverne og af invasive arter i naturen. 

Det kræver nemlig en massiv og langvarig indsats at bekæmpe veletablerede kolonier af invasive plantearter. Og så er det dyrt at komme dem til livs!

Skvalderkål er en plage i mange haver. Foto: Wikimedia

De forbudte planter

Der er 23 invasive plantearter på EU’s forbudsliste, som har potentialet til at etablere sig i den danske natur, og otte af dem har allerede gjort det. Blandt dem er der prydplanter som kæmpebalsamin og gul kæmpekalla, som har taget springet fra have til natur. 

Man er ikke forpligtet til at udrydde dem, hvis man har dem i sin have, men de må ikke plantes på nye steder. 

Se Miljøstyrelsens oversigt over invasive arter

Se Miljøstyrelsens guide til, hvordan du bekæmper de invasive planter

Canadisk gyldenris, Solidago canadensis, er også på listen over invasive arter. Foto: Flickr

Planter på observationslisten

Miljøstyrelsen har foreslået, at en del andre plantearter kommer på en national forbudsliste i løbet af 2018. På observationslisten står lige nu følgende planter:

  • Almindelig bærmispel, Amelanchier lamarckii
  • Almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea
  • Almindelig snebær, Symphoricarpos albus
  • Hæk-berberis, Berberis thunbergii
  • Kirtlet-dueurt, Epilobium ciliatum
  • Koral-kornel, Cornus alb ssp. aslba
  • Hvid-kornel, Cornus ssp. stolonifera
  • Robinie, Robinia pseudoacacia
  • Rævehale-spiræa, Spiraea douglasii
  • Pilebladet spiræa, Spiraea salcifolia
  • Skvalderkål, Aegopodium podagraria
  • Sommerfuglebusk, Buddeleja davidii
  • Spiselig vinterportulak, Claytonia perfoliata

Planter på Miljøstyrelsens observationsliste skal undersøges nærmere, før et eventuelt forbud kommer på tale. Nogle vil blive frikendt, mens andre ventes at blive forbudt. 

Se hele Miljøstyrelsens observationsliste her

Almindelig bærmispel, Amelanchier lamarckii, som er en ret almindelig haveplante, er også på observationslisten

Få masser af inspiration

I magasinet HAVEN kan du læse om nye tendenser, spændende haver, beddesign - og sjove "gør det selv" projekter. HAVEN udkommer 10 gange om året.