Gå til hovedindhold
Illustration: Rikke Bisgaard
Illustration: Rikke Bisgaard
Artikel - Havetips

Hjælp os med at spotte planterne, før de bliver invasive

Vi vil meget gerne have din hjælpe til at spotte planter, som kan blive invasive, før det går galt. Du skal blot udfylde spørgeskemaet, som du finder her.
Haveselskabet - 
31. maj 2018

Haveselskabet har indledt et samarbejde med Miljøstyrelsen om at udpege de planter, der kan give problemer i fremtiden, og som har potentiale til at blive invasive. 

Vil du dele din viden med os?

Du kan hjælpe os ved at dele dine erfaringer med os, hvis du har kendskab til træer, buske og stauder m.m., som du mener har potentiale til at blive plagsomme, fordi de er svære at styre i haven og spreder sig meget i eller uden for din have. 

Del din viden med os ved at udfylde spørgeskemaet, som du finder her: Spørgeskema om plagsomme planter 

Vedhæft gerne et foto af planten. Undersøgelsen slutter 1. november 2018.

Hensigten med undersøgelsen er at sætte planter, som måske kan give problemer i fremtiden, på en observationsliste, så der kan blive holdt øje med deres spredningsmønster. 

Rynket rose, Rosa Rugosa, er en af de invasive planter. Den har spredt sig til de fleste danske strande. Foto: Pxhere.com

Hvilke planter skal du kigge efter?

Skvalderkål og mælkebøtter spreder sig i de fleste haver, men dem kender vi så godt, at de er uinteressante i denne sammenhæng. 

De planter, som vi er interesserede i at høre om, er haveplanter eller ukrudt, hvis spredningsevne og evne til at etablere sig på nye steder minder om de spredningsmønstre, som man ser hos invasive arter, som ikke længere må sælges. 

Illustration: Rikke Bisgaard

Tre eksempler på plagsomme planter

Her er tre eksempler på plagsomme planter, og hvordan de spreder sig uhæmmet.

Spreder sig via frø 

Kæmpebalsamin, Impatiens glandulifera, er et eksempel på en enårig plante, der frøformeres så effektivt, at den har dannet permanente kolonier mange steder i Danmark. Planten er sået i mange haver, og derfra kan frøene spredes til naturen.

Kæmpebalsamin. Foto: Wikimedia

Umulig at grave op 

Gul kæmpekalla, Lysichiton americanus, spredes både vegetativt og med frø. Den skyder villigt igen, selvom man fjerner toppen og så meget som muligt af rodnettet. Den har meget dybe rødder, der er umulige at grave op, og selv en lille stump kan blive til en ny plante.

Gul kæmpekalla. Foto: Flickr

Rodskud i alle retninger

En glansbladet hæg, Prunus serotina, kan fældes igen og igen, for den danner en skov af nye skud fra det vidt udbredte rodnet som reaktion på mødet med en motorsav. Og så i uforstyrrede beplantninger breder den sig, og derfor er den uønsket i Danmark.

Glansbladet hæg. Foto: Wikimedia

Vigtigt at skelne mellem pryd og plage

Man kan heldigvis dyrke langt de fleste haveplanter helt uden problemer for haveejeren eller naturen. Forædlede sorter breder sig ofte mindre end den oprindelige vilde art.

Haveselskabet opfordrer derfor til, at man skelner mellem dem i lovgivningen, så uproblematiske sorter af fx rynket rose, Rosa rugosa, fortsat må forhandles, selvom det bliver forbudt at sælge den vilde form.

Sommerfuglebusk er under observation 

Almindelig sommerfuglebusk, Buddleja davidii, som både sommerfugle og mange haveejere er rigtig glade for, står allerede på Miljøstyrelsens observationsliste, fordi den har spredt sig ukontrolleret i mange lande. 

Men ikke alle sommerfuglebuske er et problem. Mange moderne sorter er sterile, og Haveselskabet anbefaler derfor, at et eventuelt handelsforbud kun kommer til at omfatte den vilde form af almindelig sommerfuglebusk og sorter, der danner spiredygtige frø. 

Man ved ikke, i hvor høj grad eksisterende sommerfuglebuske i haver og parker frøformeres. Derfor er det vigtigt, at haveejere både observerer, om der er frøplanter i nærheden af en sommerfuglebusk, og om der ikke er. Begge observationer er vigtig viden, så derfor vil vi bede dig om at give dine observationer videre til os.

Sommerfuglebusk. Foto: Flickr

Kunne vi have undgået skvalderkål? 

En lille del af de planter, som vi dyrker i haven, formerer sig så effektivt og vokser så godt, at man som haveejer kan komme til at fortryde, at man plantede dem. 

Ud over at blive til irriterende ukrudt kan planterne måske have potentialet til at blive invasive i naturen. Her kan invasive plantearter gøre stor skade ved at fortrænge hjemmehørende plantearter og det dyreliv, der er knyttet til den oprindelige vegetation.

Tænk, hvis vi kunne have undgået skvalderkål eller kæmpebjørneklo ved at fange dem i opløbet. Det er meget bedre at forebygge end at helbrede, også når det gælder uønsket spredning af planter i haverne og af invasive arter i naturen. 

Det kræver nemlig en massiv og langvarig indsats at bekæmpe veletablerede kolonier af invasive plantearter. Og så er det dyrt at komme dem til livs!

Skvalderkål er en plage i mange haver. Foto: Wikimedia

De forbudte planter

Der er 23 invasive plantearter på EU’s forbudsliste, som har potentialet til at etablere sig i den danske natur, og otte af dem har allerede gjort det. Blandt dem er der prydplanter som kæmpebalsamin og gul kæmpekalla, som har taget springet fra have til natur. 

Man er ikke forpligtet til at udrydde dem, hvis man har dem i sin have, men de må ikke plantes på nye steder. 

Se Miljøstyrelsens oversigt over invasive arter

Se Miljøstyrelsens guide til, hvordan du bekæmper de invasive planter

Canadisk gyldenris, Solidago canadensis, er også på listen over invasive arter. Foto: Flickr

Planter på observationslisten

Miljøstyrelsen har foreslået, at en del andre plantearter kommer på en national forbudsliste i løbet af 2018. På observationslisten står lige nu følgende planter:

  • Almindelig bærmispel, Amelanchier lamarckii
  • Almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea
  • Almindelig snebær, Symphoricarpos albus
  • Hæk-berberis, Berberis thunbergii
  • Kirtlet-dueurt, Epilobium ciliatum
  • Koral-kornel, Cornus alb ssp. aslba
  • Hvid-kornel, Cornus ssp. stolonifera
  • Robinie, Robinia pseudoacacia
  • Rævehale-spiræa, Spiraea douglasii
  • Pilebladet spiræa, Spiraea salcifolia
  • Skvalderkål, Aegopodium podagraria
  • Sommerfuglebusk, Buddeleja davidii
  • Spiselig vinterportulak, Claytonia perfoliata

Planter på Miljøstyrelsens observationsliste skal undersøges nærmere, før et eventuelt forbud kommer på tale. Nogle vil blive frikendt, mens andre ventes at blive forbudt. 

Har du erfaring med disse planter?

Vi vil også meget gerne høre om de planter, som allerede nu er på Miljøstyrelsens observationsliste. Hvis du har en eller flere af disse planter i din have, vil vi gerne vide, hvordan de arter sig hos dig. Skriv til os her: Spørgeskema om plagsomme planter 

Information om, at en plante på observationsliste IKKE spreder sig af betydning i Danmark, er altså også vigtig, og dine observationer kan måske medvirke til, at salg af skønne haveplanter ikke forbydes på et for spinkelt grundlag.

Se hele Miljøstyrelsens observationsliste her

Almindelig bærmispel, Amelanchier lamarckii, som er en ret almindelig haveplante, er også på observationslisten

Få magasinet HAVEN i oktober

Stort tema om vindyrkning i danske haver. Få 5 numre af HAVEN . Kun 345 kr.