Forårs plantemarked
Haveselskabet Aarhus afholder sit store forårsplantemarked i Botanisk Have.
Haveselskabet Aarhus har siden 2006 afholdt 2 årlige plantemarkeder i Botanisk Have, Aarhus.
Til dette arrangement kommer have- og planteentusiaster fra mange egne af landet. De kommer for de er drevet af lysten og spændingen ved at lede efter planter som normalt ikke er at finde i planteskolernes sortiment. Årsagen er, at disse planter er fremelsket af specialister og nørder som har gjort det til deres speciale at fremavle netop den type planter.
Det skal henstilles at der ikke medbringes syge planter.
Her virkelig muligheder for at gøre et fund, der vil være spændende at bringe med hjem til ens egen have.
Har man som have menneske planter i overskud, så sæt dem i potter, så de tager sig pænt ud, og tag dem med til plantemarkedsdagen. Så skulle der være en mulighed for at sælge eller bytte dig til noget som måske har lige din interesse. Der vil også være mulighed for at købe og sælge andre haverelaterede ting.
På markedet er der også sociale indslag:
Haveselskabet Aarhus opstiller en lille cafe hvor der kan købes kaffe/the og hjemmebagt kage og få sig en god snak med de andre gæster. Kagerne bages af frivillige.
I området ved cafeen vil der være et antal borde og stole til gæsterne.
Der afvikles ligeledes en tombola, hvor præmierne er planter.
Haveselskabet Aarhus har desuden et informationstelt, hvor der udleveres forskelligt informationsmateriale om haver. Hvis man har haverelaterede spørgsmål, er man meget velkommen til stille dem til os. Hvis vi ikke kan svare lover vi at skaffe svaret via Haveselskabets rådgivning.