Havebesøg i Videbæk
Vi skal besøge haverne på Ternevej, som Haveselskabet besøgte første gang for 25-år siden.
I år er det 25 år siden, at Haveselskabet første gang besøgte Ternevej. Dengang var kvarteret ikke helt færdigbygget. Vi skal se, hvordan haverne i de mellemliggende år har udviklet sig. Ca. 18 haveejere har givet tilsagn om at åbne deres haver denne aften, og der venter de besøgende en dejlig oplevelse. Alle haverne er skønne oaser, hvoraf en del vender ud mod Herborg Bakker. De er meget forskellige; men fælles for dem alle er den store kreativitet, der er lagt i udformningen – og at de alle er så velholdte.
Nogle af grundene er temmelig kuperede, men det er udnyttet på bedste vis.
På aftenen vil det fremgå af skiltning, hvilke af haverne der ikke er åbne.
Haveselskabet er vært ved kaffe og kage i en af haverne.
Vi mødes ved Ternevej nr. 23