Åbne haver i Hanstholm Kolonihaver
Hanstholm Kolonihaveforening med en farvestrålende frodighed af blomster, grøntsager og frugter.
Thisted-Thy afd. arrangerer i samarbejde med Hanstholm Kolonihaveforening Åbne haver i kolonihaverne.
Hanstholm fyr er et af de mest forblæste steder, alligevel kan kolonihaverne som nærmeste nabo til fyret finde en oase gemt bag forblæste, men velvoksne træer.
Her ligger Hanstholm Kolonihaveforening med en farvestrålende frodighed af blomster, grøntsager og frugter.
Løfter man blikket fra de 65 haver, har man en panoramaudsigt over Nationalpark Thy og havet.
Åben låge betyder at man er velkommen til at gå ind i haven, og lukket låge betyder, at man kan se den fra vejen.
Hanstholm Kolonihaveforening vil i Fælleshuset, Solsortevej 19, være vært ved kaffe/te/vand og kage til de besøgende der kommer.
Alle er velkommen!