Havesnedkerier - workshop
Hvad med selv at lave et plantestativ eller en lille havebænk, en lanterne eller andre udvalgte ting til haven?
DIY (do-it-yourself) er tidens trend. Vi har længe haft lyst til at lave en workshop, hvor vi laver snedkerier til haven Vi har fået tømrer og underviser Per Andersen til at forberede og tegne nogle ting vi kan lave på 5-6 timer en lørdag. Vi sørger for tegninger og materialer. Ved tilmelding får du mulighed for at vælge hvad du vil lave af de 5-6 forslag vi har. Der vil stå en materialepris ud for hvert emne. Den kommer i tillæg til kursusafgiften. Efter tilmeldingen får du også en liste over hvilket værktøj du skal medbringe (f.eks. skruemaskine, vaterpas, tommestok...).
Per vil guide os sikkert gennem dagen og garanterer succes!
Madpakke til frokost skal du selv medbringe, vi serverer kaffe og kage.
Følg med her på siden - der vil komme tegninger af hvad der kan laves. Allerede nu kan det afsløres at der bliver mulighed for at lave et plantestativtårn, en lille havebænk, en lanterne, vægophængt plantekasse m.m.