Vorbasse Have- og plantemarked
Egnens store have- og plantemarked på markedspladsen i Vorbasse
I år er det Haveselskabet i Billund Kommune, som står for at arrangere det store HAVE- OG PLANTEMARKED på Markedspladsen ved Hovborgvej 7, i Vorbasse. Her plejer at være mange stadeholdere, og der er masser af plads, både til stadeholdere og deres biler på pladsen.
Ud over masser af planter til haven, drivhuset eller udestuen, er der også mange haverelaterede ting, som f.eks. fuglehuse, foderbrætter, plantestøtter i pileflet samt såvel danske som franske loppefund til pynt eller dekoration i haven.
Der kan købes kaffe og te på pladsen. Der er gratis entre, og din bil kan parkeres på pladsen.
Stadeholdere skal bestille plads hos Bente Svendsen. En stadeplads koster 50,- kr.