”Fra græsplæne til vild have – Kirkbi vil øge mangfoldigheden”
På Kirkbis udenomsareal er der plantet hedeplanter, installeret træstammer og lavet niveauforskelle - Biodiversitet.
Tidligere lå Kirkbis udenomsareal hen i flad, grøn græsplæne. Nu er der plantet hedeplanter, installeret træstammer og lavet niveauforskelle – alt sammen for at øge biodiversiteten.
Arbejdet med omlægningen begyndte i 2023. Der blev anlagt stier, skabt forhøjninger i de flade omgivelser og plantet på livet løs. En landskabsarkitekt har formet de store linjer, og biolog Katrine Turner har valgt planterne i bedene med inspiration i lokale arter fra hede, overdrev og skov. 4høje Anlægsservice har stået for det praktiske arbejde med anlæggelsen af haven.
Vi vil få en rundvisning i haven ved Kirkbi af projektleder Morten Duong Jørgensen, Kirkbi, samt biolog Katrine Turner.
Efter besøget hos Kirkbi kører vi til Edits Have v. Teddy Bear Art Museum, Hans Jensensvej 3, Billund. Her kan vi se haven og selv købe en kop kaffe i caféen.