Ny naturalistisk have
Oplev stemning og frodighed med danske urter, klassiske stauder og prydgræsser i flere haverum anlagt i nordisk stil.
Haven er handicapvenlig
Salg af planter fra haven
Deltager i havefestival 2024
Haven er skabt med stor kærlighed til planter og det enkle formsprog med ønsket om at invitere familien og besøgende 'ud i det grønne' og opleve ro, nærvær og en pause fra det travle byliv.
Sanne Bartkowiak, som står bag haven, er landskabsarkitekt, og bruger mange designmæssige greb i haven, der øger oplevelsen og fornemmelsen af, at haven er et særligt sted: Kontraster mellem åbne flader og smalle passager, grønne pauser i flisebelægningen - også op ad husets facader, leg mellem korte og lange kig, beplantning som rumskabende elementer og variation i belægninger samt sol- og skyggesider, der bidrager til havens stemningsskift.
Det er bevidst, at haven ikke har mange pyntegenstande eller elementer som pergola og andre konstruktioner. Planterne spiller hovedrollen i denne have og understøttes af enkle materialer som betonfliser, teglklinker og slotsgrus. Køkkenhaven er etableret med genanvendte materialer, bl.a. bedkanter og granittrin.
Beplantningen er sammensat ud fra ønsket om at skabe en smuk have med årstidsvariation og høj biodiversitet. Sanne arbejder med at finde de bedste kombinationer af hjemmehørende urter, klassiske stauder og prydgræsser, som giver robuste plantesamfund, der har noget at byde for mennesker og dyr året rundt. Mange flerstammede buske og mindre træer giver højde og rumfornemmelse i haven. En stor fyr og hvidtjørn bidrager med føde til egern og fugle.
Vis hele beskrivelsen
Åbningstider
Haven har ingen åbningstider