Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Andet Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Den ambitiøse regnhave

Hvis større anlægsprojekter og højt plejeniveau ikke skræmmer dig, så er 'Den ambitiøse regnhave' måske dit næste projekt?

Vandet skal udnyttes æstetisk

Regnvandet skal ses – og det skal se godt ud. Birgit og Bos regnhave har kostet tid og kræfter, men resultatet er det hele værd. Regnen spiller nu et smuk hovedrolle i deres grønne åndehul og har fået nye planter til at gro. 

”Vi kan godt lide synet af vandet. Det skaber ro og tilfører haven noget smukt”, siger haveejeren. Hvor nogle vælger at anlægge næsten usynlige fordybninger til at aflede regnvandet, valgte Birgit og Bo en løsning med en markant rende af sten gennem hele haven.

Når det regner kan Birgit gennem ruderne i sit atelier betragte vandet strømme gennem haven. Hvis det altså når så langt. Haveejeren er overrasket over, hvor meget det faktisk skal regne, før tegltaget og den første del af renden er så mættet, at vandet får fart.

Gør-det-selv-have

Birgit og Bo er ambitiøse havefolk, der gerne bruger tid og kræfter på at klippe, luge og plante om i bedene. Med Birgits egne ord den type mennesker, der ikke drikker kaffe på terrassen i ret mange minutter af gangen, fordi de altid liiige får øje på noget, der skal ordnes.

Ideerne til den nye regnhave lagde også ambitionsniveauet højt, og i dag kan de to haveejere glæde sig over et resultat, hvor regnvandsafledningen fremstår som en smuk del af havens landskab, og nye regnbedsplanter er flyttet ind på matriklen.

Oversigt

Vandets vej

Regnvand fra tag, terrasse og indkørsel ledes sikkert væk fra husets fundament i rør under terrassen. En bugtende regnsti i chaussesten (små brosten) løber gennem haven og afleverer regnvandet i regnbedet.

Regnbedet har indbygget et overløb, hvorfra overskudsvandet fra kraftige regnskyl kan komme videre til åen. Overskudsvandet kan også ledes via vej til offentlige arealer. Hvis du ikke må lede til å eller vej, så kan regnhaven dimensioneres til at rumme selv store skybrud – som vist her:http://haveselskabet.dk/artikel/den-spiselige-regnhave

E

 

Planter 

Et tidligere staudebed er blevet omlagt til regnbed. Hosta, bronzeblad, lodden løvefod, og purpursolhat er blevet genbrugt fra det gamle bed. 

Den ambitiøse regnhave passer til den, der godt kan lide at bruge meget tid i haven. Bedet er forholdsvis stort og består af mange forskellige stauder. Det er absolut en fordel, hvis man allerede har nogle års erfaring med dyrkning af stauder.

I plantevalget er der lagt vægt på smukke løvfarver og former og på, at blomstringen strækker sig over en lang periode. De højeste stauder danner baggrund i bedet, mens de lave og brede stauder primært er plantet i hjørnerne og i forgrunden.

 
1. Tretorn, Gleditsia triacanthos ’Sunburst’
2. Havehortensia, Hydrangea paniculata ’Pinky Winky’
3. Hosta, Hosta sieboldii
4. Gul iris, Iris Pseudoacorus
5. Bronzeblad, Rodgersia podophylla
6. Rød hjortetrøst, Eupatorium purpureum
7. Kattehale, Lythrum salicaria
8. Purpursolhat, Echinacea purpurea
9. Daglilje, Hemerocallis hybrid ’Stella d’Oro’
10. Lodden løvefod, Alchemilla mollis
11. Stjerneskærm, Astrantia major
12. Akeleje, Aquilegia vulgaris
 

Årets gang

Sidst på foråret og første halvdel af sommeren domineres bedet af grøngule farver. Lodden løvefod, iris og gule dagliljer blomstrer i denne periode. De spiller flot sammen med det gullige løv fra den tretorn, som er plantet i det ene hjørne af bedet.

Senere springer også kattehale, stjerneskærm, hjortetrøst og purpursolhat ud, og sidst på sommeren og starten af efteråret er det de rødlige og lilla nuancer, der dominerer.

I bedet er også plantet to havehortensia, som bliver omkring to m høje og derfor bliver ganske dominerende i bedet på lidt længere sigt. De får hvide/rosa blomster om sommeren, og blomstringen varer til langt ind i efteråret. Deres visne blomsterstande står smukt og pynter vinteren igennem.  

Pleje

Hvert forår, når risikoen for hård frost er ovre, klippes de visne toppe af stauderne. Med tiden vil nogle af stauderne brede sig og komme til at fylde for meget. Derfor kan det blive nødvendigt at dele dem med års mellemrum. Havehortensia skæres kraftigt tilbage hvert år i slutningen af april.  

Anlæg og økonomi

Regnbedet er på 3,5 m2 (1 m3) og håndterer 95 % af den årlige nedbør fra et samlet tag- og overfladeareal på 207 m2. De restende fem procent falder som skybrud og ledes ved regnbedets overløb til vandløbet Postens Rende. 

Entreprenøren har stået for afpropning ved den offentlige kloak (lovpligtigt), rørføring under hævet terrasse og udgravning af regnbed. 

Den offentlige kloak modtager ikke længere regnvand fra ejendommen, og forsyningsselskabet har givet haveejeren 40% af tilslutningsbidraget retur, svarende til ca. kr. 23.000.

For den dygtige gør-det-selv’er er der mange penge at spare, men det koster selvfølgelig tid. Haveejeren har selv tippet tagrender, så faldet går mod haven, lagt 20 meter regnsti i chaussesten og tilplantet regnbedet. Derfor har haveejeren kun selv betalt kr. 2.000 til nye planter og småting.

Uden gør-det-selv arbejdet vil en tilsvarende regnhave koster ejeren kr. 17.100 når tilslutningsbidraget er trukket fra.

Middelfart Kommune har brugt kr. 1.000 på etablering af offentlige græsrende og buskrydning ved åen.

Mød havens ejere

Birgit og Bo elsker at opholde sig i haven og de kan lide at bruge tid på havearbejde. For dem er haven et ekstra rum, hvor de også laver en masse andet end havearbejde. Birgit maler i pavillonen og de laver rygeost i en lille ovn i haven. Desuden kan de godt lide at samles med deres naboer.

Birgit og Bo er både praktiske og kunstneriske. Bo har bygget pavillonen til Birgit efter en rejse til Østen og sammen udvikler de sjove detaljer til haven, som f.eks at bruge de gamle markdræn som bedkanter i haven.

Læs om de andre regnhaver i Mideelfart her: http://haveselskabet.dk/artikel/syv-regnhaver-i-middelfart