Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Køkkenhaveskolen 2024 Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Månedens plante

Danskerne er vilde med plante nyt i haven, men alt for mange nye planter mistrives eller dør. Det vil tre af havebranchens erfarne aktører lave om på med projektet ’Månedens plante’, der skal give haveejerne sundere planter, som kan modstå dansk vejr og klima. Bag tiltaget står Danske Planteskoler, Danske Havecentre og Haveselskabet, som også slår et slag for at styrke dansk havekultur og gamle planter, som ellers risikerer at forsvinde.

Foto: GC Plant

Nyt tiltag skal give sundere og mere robuste haver
– og give haveejerne flere succesoplevelser derude

 De fleste haveejere kender den begejstrede følelse af at købe nye planter og glæde sig til at se dem gro og forskønne haven. Desværre kender alt for mange haveejere desværre også den nedslående følelse af at se de samme nye planter blive syge eller måske slet ikke klare den.

Måske planten skulle have haft mere skygge eller fugtigere jord. Det kan også være, at den er produceret i udlandet og med brug af sprøjtemidler og derfor klarer sig dårligt i en dansk have, hvor klimaet er anderledes, og hvor vi ikke bekæmper sygdomme med gift. Det kan som forbruger være svært at se – især hvis planten købes i supermarkedet eller byggemarkedet.

”Når vi har med importerede planter at gøre, ved vi aldrig helt, hvilke midler, der er brugt under dyrkningen. I Danmark har vi tradition for at producere sunde planter af meget høj kvalitet, og sådan ønsker vi også, at det skal være i fremtiden. Planteskolerne er fyldt med planter, som er dyrket i Danmark, og der findes så utroligt mange flere planter end dem, der står forrest på stativerne i supermarkeder og byggemarkeder. Vi vil gerne vise den mangfoldighed af planter, som er dyrket til netop danske forhold,” siger gartner og landskabsarkitekt Louise Møller fra Haveselskabet.

Haveselskabet er en non-profit forening for haveejere og har i over 150 år rådgivet danskerne om ny viden om haven. Foreningen arbejder sammen med de to brancheorganisationer Danske Havecentre og Danske Planteskoler om at sikre sunde planter, og nu er de tre parter gået sammen om ’Månedens plante’. Her nominerer producenterne planter, som de har god erfaring med i danske haver, hvorefter Haveselskabets uvildige eksperter kårer en vinder.

 

Målet er succes i haven

Det er en styrke at kræfterne samles på vegne af både haveejere og producenter, siger Morten Sloth, gartner ved Gunnar Christensens Planteskole på Midtsjælland, og en af kræfterne i ’Månedens plante’. For det handler om at skabe gode planteoplevelser for haveejerne.

Vi har det samme mål om at give folk succes i haven. Det er vigtigt for os, at forbrugerne ved, at når vi nominerer en plante til ’Månedens plante’, er det fordi vi garanterer, at vi har afprøvet den og ved, at den trives i dansk klima, og at den er dyrket lokalt i Danmark.

Det kan være svært at se, hvor en plante er produceret, og om den egner sig til lige den krukke eller det bed, man drømmer om at plante den ud i.

”Derfor er det vigtigt, at planterne er udstyret med mere end fire små tegn med sol eller halvskygge på bagsiden af et skilt. Mange yngre haveejere har ikke fået så meget haveviden med fra deres forældre, som de ældre generationer fik, og det er der behov for, at vi giver, når vi sælger planter. Det kan ’Månedens plante’ være med til,” forklarer Morten Sloth. 

Mange sorter risikerer at gå tabt

Det er Per Boisen Andersen, direktør i Danske Havecentre, enig i. Han understreger, at man i havecentre og planteskoler får både rådgivning og en faglig garanti for de planter, der sælges.

”Det ville være fantastisk, hvis man som haveejere kunne stole på, at en plante fungerer godt i Danmark, uanset om man køber den i supermarkedet eller hos os, siger Per Boisen Andersen, der håber, at der på sigt kan skabes en mærkningsordning, der gør det tydeligere for forbrugerne, hvad det er for planter, de køber. For det er ikke ligegyldigt, understreger han.

Nogle danske producenter f.eks. har mere end 70 forskellige sorter af storkenæb i sortiment, men i byggemarkeder og supermarkeder vil udvalget typisk være begrænset til to-tre sorter, mens der i havecentre typisk vil være 15-20 forskellige slags. Køber vi alle de samme få sorter, ophører produktionen af de øvrige med tiden. Meget havekulturhistorie vil gå tabt – og mange haveejere vil stå med en sort, som ikke er optimal til netop deres have og derfor ikke vil trives.

”På den måde bliver vores havekultur fattigere. Det handler ikke om finkultur, men om at bevare vores historie og vide, at dansk havedesign bl.a. bygger på en forståelse for de gamle landbohaver og på det danske klima med skiftende sæsoner. Hvis vi som brancheforeninger og sammen med Haveselskabet ikke gør noget ved det, bliver det forbrugerne, der taber, fordi der til sidst kun vil være de samme få standardvarer,” siger Per Boisen Andersen.

Han tilføjer, at mange yngre haveejere har fået øjnene op for at bevare gamle, danske planter, og ’Månedens plante’ er også en håndsrækning til dem. For kravet er netop ikke, at der er tale om nyheder, men at det er sunde og robuste planter, som trives i danske haver.

Kan skabe inspiration hele året

For Martin Holmriis, der er gartner ved GUG Planteskole i Aalborg, er det væsentligt, at ’Månedens plante’ netop handler om at sælge kvalitet i stedet for nyheder.

”Det er helt unikt, at der på den måde er fokus på selve planten og dens gode egenskaber. Det er godt for forbrugerne, og jeg tror, at det kan løfte noget,” siger han.

’Månedens plante’ blev søsat i marts og varer i første omgang til og med oktober. Martin Holmriis’ håb er, at danskerne med tiden vil lade sig inspirere, når de planter nyt i haven.

”De planter, der udvælges, er egnede i danske haver hele året, og også næste år. Der er også træer og buske imellem de udvalgte planter, og det er jo typisk noget, man planlægger og ikke spontant køber, så på den måde kan det her inspirere haveejerne på lang sigt,” siger han.

 

En del af charmen ved haven

Det er netop derfor, at ’Månedens plante’ favner både stauder, buske og træer, understreger Louise Møller, fagredaktør i Haveselskabet.

”Vi vil gerne vise både diversiteten indenfor de forskellige planter, men også hvor mange forskellige typer planter, der faktisk findes, og hvad de kan gøre i haven. Blomstrende buske, løvfældende træer og stauder med forskellige egenskaber kan alt sammen noget forskelligt i haven, både for biodiversiteten og for æstetikken og haveglæden,” siger Louise Møller.

 For Haveselskabet handler ’Månedens plante’ om at støtte den grønne branche i Danmark, forklarer Haveselskabets direktør Charlotte Garby.

Det er vigtigt at bevare den havefaglige viden og arbejdspladser i landet og sikre, at planterne produceres forsvarligt. Men det handler også om styrke haveglæden hos den enkelte haveejer. Noget af det charmerende ved vores haver er jo netop, at de ikke alle ligner hinanden, men afspejler hvem vi er. Det kan vi jo kun, hvis der er mange planter at vælge imellem.
Læs mere om månedens planter lige her

Faktaboks: Månedens plante

  • Månedens plante er et samarbejde mellem Danske Planteskoler, Danske Havecentre og Haveselskabet. Formålet er at fremhæve den gode, danske plantekvalitet og give haveejerne en succesoplevelse, når de køber en plante, der er produceret netop til danske haver.
  • Haveselskabet udvælger månedens plante på baggrund af nomineringer fra medlemmer af Danske Planteskoler.
  • Hver måned introduceres en ny plante med et tilhørende portræt af planten og forslag til følgeplanter, som den gør sig godt med i haven.
  • Sidst på året afholder Haveselskabet en afstemning om alle månedens planter og kårer en vinder, som bliver Årets Plante 2024.
  • De lokale havecentre rundt om i landet ved også, hvilke planter der hver måned udvælges, så tag forbi og få en faglig snak og inspiration til netop din have.
  • Se de første månedens planter her: https://haveselskabet.dk/aktiviteter/manedens-plante/

 

Læs mere