Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Andet Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Åbne Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Haveselskabet Aarhus fejrer 150-års jubilæum

Det Jydske Haveselskab blev stiftet på Aarhus Rådhus den 27. juni 1873.

”Det Kgl. danske Haveselskab”, eller som det i begyndelsen hed ”Selskabet til Havekulturens Fremme”, blev stiftet i 1830.

Omkring midten af forrige århundrede finder vi et tilløb til et haveselskab, der mere kredser sig om Jylland, idet der var den i høj grad plantnings- og haveinteresserede kammerherre H. C. Riegels i Snoghøj, som stiftede et ”Haveselskab for Jylland, Fyn og Hertugdømmet Slesvig”. Dette Selskab talte i 1845 omkring et tusinde medlemmer, men interessen for selskabet tabte sig efterhånden, og det gled til sidst ind i ”Det danske Hedeselskab”, der stiftedes i 1866.

”Det jydske Haveselskab” blev stiftet den 27. juni 1873 på rådhuset i Aarhus.

Men allerede den 1. februar 1873 blev der nedsat en foreløbig Komite, i hvilken, foruden Oberst Dalgas, Kammerherre Erichsen og Grosserer Edw. F. Rahr, alle fra Aarhus, fandtes Gartner O. Hansen, Boller, og Assistent på Landbohøjskolen, den senere Direktør for ”Vilvorde”, Stephan Nyeland. I et møde den 9. februar 1873 ses yderligere Borgmester Ulrich Christian v. Schmidten, Aarhus, at have været til stede, og i et senere møde Generalkonsul H. Pontoppidan, som med stor interesse fulgte og støttede Haveselskabets virksomhed, så længe han levede.

Møller Weis (Aarhusmøllen) gav byens borgere jordstykket fra Vesterbro op til møllen i 1871. Byrådet overvejede længe, hvordan dette grønne område skulle bruges og opfordrede Kaptajn Dalgas og Konsul Pontoppidan til at stå for projektet. De gik praktisk i gang med at få plantet læhegn og etablere en planteskole og d. 27.6.1873 havde Haveselskabet den endelige stiftelse. Siden udvidede de arealet af mange omgange.

Om baggrunden for stiftelse af det nye Haveselskab blev anført:

Hvad skulle man med det”, ”Vi har jo Selskabet til Havekulturens Fremme”. ”I et så lille land som vores, er det ikke værd at splitte kræfterne, men bedre at koncentrere dem mest muligt”. Det var aldeles ikke Det jydske Haveselskabs mening at arbejde imod Selskabet til havekulturens fremme, men at udfylde den mangel som fandtes hos dette, hvilket der heller ikke blev lagt skjul på, idet der i beretningen til medlemmerne i Selskabet til havekulturens fremme, står følgende: ”I 1872 findes der i selskabets have på Frederiksberg store hindringer for frugttræsdyrkning, som enhver ved der kender haven; den er omgivet af høje bygninger og er plaget af kulos fra de nærliggende bryggerier, således at der må tiltrækkes det dobbelte antal frugttræer af hvad der uddeles til medlemmerne. Halvdelen af de frugttræer som laves, må kasseres”. Altså, kunne frugttræsordningen ikke fremmes ved havens hjælp og de ca. 200 frugttræer der uddeltes til medlemmerne derfra, vedrørte jo en forsvindende del af medlemstallet, der på det tidspunkt var ca. 650.

Der var en anden måde Selskabet til Havekulturens Fremme virkede på for at fremme frugttræsdyrkningen, idet de af Indenrigsministeriet fik 300 rigsdaler til dens fremme. Disse penge anvendtes til uddeling af frugttræer til land- beboerne igennem landboforeningerne, men det viste sig desværre at efterspørgslen fra landboforeningerne var meget ringe, da kun 11 landboforeninger ud af 25 meldte sig til benyttelsen af ordningen.

Jyllands klimatiske forhold var meget forskellig fra øernes, så det at få en forsøgshave for frugttræer i Jylland var en nødvendighed, når frugttræsdyrkningen skulle fremmes i den del af landet.

På det tidspunkt var der en stor trang til stede i landbefolkningen, den måtte tages alvorligt og måtte afhjælpes.

Det Jydske Haveselskabs formål er at fremme havekulturen i Jylland, en kultur, der er så vigtig for denne del af vores land:

  • fordi der her findes så få haver,
  • fordi haver har en forædlende og formildende indflydelse på sindet,
  • fordi havedyrkningen med den mest intensive jorddyrkningsmåde, vil fremme landets velstand,
  • fordi havedyrkningen fremkalder en mængde andre småindustrier, der også har betydning for landet og
  • fordi man vægter sansen for hegns- og træplantning, noget Jylland i høj grad trænger til.

Men allerede et helt år før Haveselskabets dannelse opstod tanken om et haveselskab for Jylland.

Ved et møde den 1 . februar 1872, forelå udkast til love og budget, samt plan for anlæg, jordarbejde, hegns- og læ-plantning, plantning af forsøgstræer og grundstammer på det 8 tdr. land store areal beliggende ved Vesterport i Aarhus, arealet var et stærkt bakket terræn, som byen udlejede til Haveselskabet, og foråret før generalforsamlingen var mange af disse arbejder allerede blevet udført.

På den konstituerende generalforsamling den 27. juni 1873 på rådhuset i Aarhus blev loven vedtaget og bestyrelse valgt.

Der vil fra Det Jydske Haveselskab side kun blive arbejdet på frugthavedyrkningens fremme, men på forskellige måder:

  1. Ved selskabets forsøgshave i Aarhus, som en mønsterhave.
  2. Ved uddeling af frugttræer og buske til medlemmerne, og ved uddeling af andet der dyrkes i selskabets have.
  3. Ved foredrag og uddeling af skrifter.
  4. Ved indførelse af en fornuftig beskæring og behandling af frugttræerne, ved at undervise hvem der måtte ønske det og ved at yde hjælp, hvor der er særlig interesse derfor.
    Så snart at haven kan producere nok, vil medlemmerne få frugttræer og buske for deres medlemskontingent som er sat til kun 2 rigsdaler, for at give så mange som mulig lejlighed til at være medlemmer.

På generalforsamlingen valgtes en bestyrelse på 4 medlemmer.

  • Kammerherre, Hofjægermester C. E. Greve Krag-Juel Vind-Frijs, der blev selskabets første formand (indtil 1880).
  • Grosserer Edw. F. Rahr, i de første 15 år selskabets næstformand og forretningsfører.
  • Som haveinspektør og utrættelig leder af de første års daglige virksomhed (til 1887); Oberst E. M. Dalgas, hvis praktiske blik kom udmærket til nytte ved den første indretning og beplantning af selskabets have.
  • Og endelig Stephan Nyeland, hvem navnlig havens første frugttræs plantninger skyldes.
  • Arbejdet for at samle medlemmer til selskabet og for at skaffe de nødvendige pengemidler til veje, blev delt imellem bestyrelsens medlemmer.

Efteråret 1873 fuldendtes beplantningen af haven, og gartner C. Hansen, senere kaldet Plantør Hansen, ansattes som havens og planteskolens bestyrer. Denne mand, som i 34 år var selskabets gartner, udførte et stort arbejde, der i en række af år især samlede sig om tiltrækningen af de mange frugttræer og frugtbuske, som igennem selskabet sendtes ud over Jylland.

Det fremgår, at der i det nævnte tidsrum fra selskabets have er udsendt henimod et hundred tusind frugttræer og omkring ved halvt så mange frugtbuske.

I 1881 besluttede man at søge interessen for frugttræsplantning vakt også hos dem, der holder sig mest tilbage. Gennem jydske Landboforeninger uddeler man derefter i 1883 de første 1.800 frugttræer til »husmænd og

mindre bemidlede«.

Men fra 1888 skabes der yderligere mulighed for at øge frugttræsdyrkning og sansen derfor hos mindre jordbrugere. Det er for så vidt Dalgas, der giver anledningen, som det er ved hans agitation og under Hedeselskabet, at der i løbet af få år dannes ca. 50 lokale plantningsforeninger i Jylland. Haveselskabet griber til og ved bestyrelsens fremsyn og energi, samt ved en udvidelse af planteskolen med 6½ td. land, lykkes det i 15 år at udsende over 65.000 frugttræer og frugtbuske, der når ud til flere tusinde jydske husmænds hjem.

Hånd i hånd med tiltrækningen af frugttræer blev der i Selskabets have efterhånden foretaget en ret omfattende prøvedyrkning med frugtsorter, hvorigennem man søgte at skaffe sig klarhed over hvad de sorter, man udbredte, duede til. Meget måtte selvfølgelig vrages og udskydes, og man holdt strengt på kun at formere og udbrede sådanne sorter, hvis gode egenskaber kvalificerede dem dertil, ligesom man stadig havde opmærksomheden henvendt på, af hensyn til den betydning, som lå deri for den økonomiske frugtavl, at holde antallet af sorter indenfor rimelige grænser.

Fra og med 1898 producerede Haveselskabet ikke mere træer og buske for Plantnings- og Landboforeninger, men planteskolen blev dog, om end med nogen indskrænkning, drevet endnu i en årrække, for at forsyne medlemmerne, dels med de frugttræer, der den gang ydedes som vederlag for kontingentet, dels med frugttræer og frugtbuske, som medlemmerne derudover ønskede at købe. Uddelingen af frugttræer til halv pris til småkårsfolk fortsattes, men med planter, der købtes i planteskolerne.

Da Statstilskuddet til denne uddeling senere bortfaldt, oprettedes der et fællesindkøb af frugttræer og frugtbuske, som er fortsat igennem årene.

Samtidig med indskrænkningen af Selskabets planteskolevirksomhed omdannedes en del af haven til lysthave, beplantet med prydtræer og prydbuske, som egner sig for jydske forhold og for at tjene som eksempel ved anlæg af sådanne haver. løvrigt førtes prøvedyrkningen med frugtsorter videre, og andre forsøg vedrørende frugtavlen toges op.  

I 1911 måtte Haveselskabet opgive at drive haven. Haveselskabet ansøgte Aarhus Kommune om et årligt tilskud fra kommunen på 2.500 kr., foruden fritagelse for den nuværende lejeafgift. Markudvalget indstillede til Byrådet at Aarhus Kommune overtog arealet, da de mente at kommunen kunne drive haven bedre for dette beløb. På Byrådets møde den 9. marts 1911 vedtoges Markudvalgets indstilling.

Aarhus Kommune overtog arealet sammen med bygninger, redskaber og en gammel hest – på den betingelse, at den blev behandlet godt. 

Den gamle, virkelig smukke, hyggelige og i mange henseender ejendommelige have, der holdes som offentligt anlæg (historisk-botanisk have), hører til en af Aarhus bys seværdigheder.

Artiklen er uddrag fra:

Det Jydske Haveselskabs jubilæumsskrift udgivet på Det Jydske Haveselskabs forlag 1923. Forfatter selskabets sekretær N.P. Jensen.

Artikel af Stephan Nyeland ”Det Jydske Haveselskab” december 1873.

Teksten er delvis tilrette moderne dansk.

Hans Hviid