Plantemarked på Viveterp 2024
Årets plantemarked i samarbejde med Maren Thuris og Søren Tang på Viveterp.
Bestyrelsen arbejder sammen med Maren Thuris og Søren Tang, Viveterp om at afholde plantemarked på Viveterp lørdag den 18. maj ’24.
Der inviteres forskellige stadeholdere - udover planter også f.eks. havemaskiner, honning, havefigurer m.m. og evt. gode lopper.
På plantemarkedet er der mulighed for at købe kaffe og brød.
For interesserede bliver der også lejlighed til at aflægge et besøg i Viveterps store have, hvor der både er en japansk inspireret afdeling og en stor afdeling med mere end 800 rododendron og et utal af følgeplanter.
Havekredsens bestyrelse forbeholder sig ret til at aflyse arrangementet, hvis det ikke lykkes at skaffe et passende antal stadeholdere.