Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Andet Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Tilbageblik

Et tilbageblik på "Det Jyske Haveselskabs Kreds for Struer og Omegn" stiftet 1922.

Ældre struerboere husker endnu udtrykket "Alaska". Det var for godt hundrede år siden betegnelsen for et næsten ubeboet og uopdyrket område i den østlige del af det nuværende Struer.

Det var herude i Alaska-kvarteret, idèen om en havekreds i Struer blev født. Det, der i dag bærer navnet Tårngade, bestod  dengang kun af enkelte huse i gaden. Her byggede stifter af Havekredsen, konduktør Cleve,  hus på Tårngade 10.

Havekredsens formand ved stiftelsen i 1922 blev konduktør J.H.Cleve.
Struer havde oplevet en årrække med konstant udbygning. Der blev bygget mange huse, og de nye husejere valgte som oftest at anlægge en have omkring huset - mest for at kunne dyrke grønsager og frugt til husbehov.

Godt 100 medlemmer tegnede sig det første år og man
kan se, ud fra de regnskabsbøger, der er bevaret for eftertiden, at deres interesse har samlet sig om frugtavlen. Havekredsens første større indkøb er nemlig en sprøjte til 100 kr.. Der blev ansat en mand til at klare sprøjtearbejdet, og han fordelte 56½ sprøjtefuld svovlkalk til 108kr. og 48 øre ud over medlemmernes træer. Desuden blev der afholdt beskæringskurser for medlemmerne.

Men det var lidt for besværligt med al den sprøjtning, og krisen i 30`erne har formegentlig også været årsag til, at havekredsens arbejde stod noget stille. I 1943 var der kun 27 medlemmer tilbage. Frøavler P.J. Pedersen blev Cleves afløser på formandsposten indtil 1944, hvorefter værkfører A.Lauritsen overtog formandsstolen. Samme år besluttede Det Jyske Haveselskab at oprette en konsulentstilling, og det fik afgørende betydning for Struer Havekreds.

Den nye havekonsulent blev nemlig Johannes Bertelsen. Hans kone, Karen Marie, født Topp og Johannes Bertelsen slog sig ned i Struer, da begge havde familiære relationer til byen. De byggede hus på en grund i Allègade - også i det gamle Alaska-kvarter. Her skabte de en have, der blev et udflugtsmål i sig selv.

Bertelsen arrangerede havestævner på egnens herregårde. Og folk strømmede til. I vinterhalvåret holdt han lysbilledforedrag med masser af tilhørere. Medlemstallet nåede på et tidspunkt op på 500. Ud over at være med til at stifte nye havekredse, arrangerede Bertelsen haverejser til England, hvor han havde arbejdet i to år i Det Kongelige Engelske Haveselskab. Om søndagen tegnede han ofte haveplaner, der først var blevet ridset op på stedet, formet i hovedet, for siden at blive nedfældet på store plancher.

Haveudstillingerne i Struer-Hallerne var store tilløbsstykker. Ovenover denne artikel ses et billede fra åbningen af udstillingen i 1975.

Hans sidste store udstilling i Struer-Hallerne i 1978 samlede 20.000 gæster - de kom ikke kun for at se udstillingen, men også for at hylde Bertelsen, som da havde besluttet at lade yngre kræfter komme til. Da han gik på pension i 1982 havde han været en meget afholdt havekonsulent i 40 år blandt det vestjyske havefolk.

Havekredsen på skinner igen

Under og efter besættelsen smuldrede arbejdet i en periode, men så kom jernbanefolkene til - og fik, sammen med konsulent Bertelsen, kredsen på skinner igen. Pakmester Børge Enevoldsen var formand fra 1953 til 1961, lokomotivfører Aage Lund frem til 1967 og herefter tog togfører Børge Krabbe over i 22 år helt frem til 1989.

Blandt jernbanefolkene var der et "netværk" af haveinteresserede, som hjalp hinanden. Således kunne Krabbe fortælle om en togfører i Viborg, der var ekspert i beskæring af frugttræer og podninger, og som man havde god hjælp af i Struer.

Krabbe byttede hundredevis af planter med kollegaer rundt omkring, og da han i en periode kørte lyntog til København, blev ventetiden i hovedstaden ofte tilbragt i Botanisk Have.
Et par gange fik han stiklinger med hjem i lommen. Det måtte man ellers ikke, men det var jo flinke folk blandt personalet derovre, som godt kunne stikke de haveinteresserede nogle planter, som ellers bare skulle have været smidt væk.

Havekredsens nuværende formand er Henning Pedersen, der i 2014 blev fejret for på 25. år at holde en meget aktiv havekreds "på skinner", så de ca. 300 medlemmer stadig kan blive inspireret og opleve den tilfredsstillelse, det er at få planter til at gro, at få haven til at fungere, så jorden uden for vinduerne bliver så smuk og frodig, som man gerne vil.