Haven har siden oldtiden haft stor betydning for os mennesker. De oldnordiske ord ”haghae” og ”garth” betyder begge oprindelig hegn, gærde eller vold, men gik sidenhen over til at betegne selve den indhegnede plads. Fra starten har man med sikkerhed dyrket hestebønner og løg og med mindre vished har kål og ærter, æbler og hyld været dyrket inden kristendommens indførelse.

1162 indkaldte Absalon den franske Abbed Vilhelm, der først styrede klostret på Eskilsø i Roskilde Fjord, senere Æbelholt Kloster ved Hillerød. Hans virksomhed for at indføre grøntsager som led i den daglige kost blev mødt med stærk modstand, men efterhånden inspirerede den til klosterhaver og "kålgårde" over hele landet, i bedre stillede egne også "abildgårde", med frugttræer. Også ved borgene og i byerne anlagdes haver. Valdemar Sejrs Jyske Lov tilråder at indhegne haverne, dels for at forebygge tyveri af frugt, dels som værn mod gedernes ødelæggelse af træer.

Æbelholt Kloster ved Hillerød.

I middelalderen var Europas klosterhaver fyldt med vildtvoksende planter, der kunne bruges i køkkenet eller af lægekunsten. planter, som hestehov, bulmeurt, hundetunge, kransburre, svaleurt, jernurt, flere arter katost, hjertespand, dansk ingefær, kalmus og flere, blev oprindelig indført af munkene. Af gamle planter som stammer fra de katolske klosterhaver kan også nævnes fuglemælk, Sct. Ellens rod, marietidsel, cypres-vortemælk, slangerod, hasselurt, skovtulipan, løvstikke, mesterrod, ja endog vildtvoksende påske- og pinseliljer som sidenhen har spredt sig vidt og bredt.

Klosterhave ved Asmild Kirke, hvor der i middelalderen har været et nonnekloster.

Regeringen opmuntrede jævnligt til plantning af frugttræer og anlæg af humlehaver. Navnet humlemester blev efterhånden brugt om enhver urtegårdsmand. Podning og aflægning, stikning og andre vegetative formeringsmåder var kendte og ligeledes pottekulturer af sartere planter indendørs.

Efter reformationen hvor klosterhaverne mere eller mindre forsvandt, blev apotekerhaverne i byerne selvforsynende med de gamle klosterplanter og lægeurter. I denne periode var der også mange opdagelsesrejsende, som hjembragte eksotiske nye arter heriblandt tulipaner, hyacinter, kejserkroner og fra Amerika kom Solsikken samt brøndkarse.

Efterspørgslen blandt adlen efter syltetøj, kager og most krævede en uhyre mængde frugt og urter. Ved at dyrke disse bær fremfor at indsamle dem i den vilde natur, blev de mere tilgængelige.

Køkkenhavedyrkningen fik et stærkt fremstød ved indkaldelsen af de henved 200 hollandske bønderfamilier, som Christian 2., vistnok efter Sigbrits råd, i 1516 gav tilladelse til at bosætte sig på Amager og andre steder. "Amagerne"s privilegier stadfæstedes med visse ændringer i 1521, og det hed heri, at de skulle "lære de Danske at omgås med Rødder og løg og Haver at anlægge". Gulerødder, pastinakker, hvidkål og rødbeder og senere også blomkål, rosenkål, sukkerroer og græskar blev dyrket i stor stil og solgt på ”Fisketorvet”. Denne nye trend bredte sig efterhånden til det ganske land, men det stoppede ikke her.

Den nederlandske indvandring til Amager i 1516.

Christian 4. fremmede havedyrkningen, og haven ved Rosenborg var landets rigest forsynede. Selvfølgelig ofrede kongen meget på dyrkning af vin, men med skiftende held. Jordbærrene var yndede, de storfrugtede sorter dog ukendte. Gule hindbær regnedes for særlig udmærkede, og der blev gjort forgæves forsøg på at dyrke multebær, hentede fra Norge. I 1701 blev landets største og væksthus etableret i netop Rosenborgs Have. Dette orangeri indeholdt både citroner, granatæbler, abrikos- og ferskentræer samt finere pæresorter m.v.

De nyere arter bredte sig fra de såkaldte ”fornemme haver” til landsbyerne hvor især præstegårdene fik anlagt smukke prydhaver med syrener og guldregn, tulipaner og nelliker.

Kulminationen på køkkenhavedyrkningen må siges at være i 1719, hvor kartoflen blev bragt til landet af nogle franske flygtninge (Huguenotter), der nedsatte sig i Fredericia. Men det var nogle tyske kolonister, de såkaldte, ”kartoffeltyskere”, der tog sig af dens udbredelse og resten er vist nok historie.

Her ses billede fra en kartoffelhøst i 1700-tallet.

De store landboreformer i 1700-tallet virkede også fremmende på havebruget og det spredte sig sågar også til Island og Færøerne.

Versailles i Paris Frankrig.

Af politiske årsager blev den franske havestil, der hidtil havde præget de danske slots- og herregårdshaver nu bekæmpet og den engelske ”naturlige” stil som tog helt over. Denne type haver kræver mange flere forskellige planter end de ældre anlæg. Det resulterede i at planteskolerne voksede og planter som Robinien og tulipantræet blev indført fra Nordamerika.

Dette billede viser et eksempel på den Engelske havestil.

I Sønderjylland var der efterhånden så meget fokus på frugtavl, at landsdelen senere er benævnt som ”Den danske frugtavls vugge”. Om det skyldes den æblekærne, der blev sået på Gråsten Slot og som 300 år senere i 2005 fik Fødevareminister Hans Christian Schmidt til at kåre gråstenæblet, til Danmarks nationalfrugt vides ikke.

Et smukt Gråsten æble (Malus domestica 'Gravenstein').

Interessen for havebrug havde for alvor bidt sig fast og da en gruppe mennesker i 1830 fik tilbudt en del af Frederiksberg Slots køkkenhave mod at de skulle vedligeholde den, var Det Kongelige Danske Haveselskab en realitet.

Tidligt billede fra Haveselskabets have på Frederiksberg.

- Dengang var den fornemme opgave, at man skulle udbrede viden om havekulturen samt formidle havekunst: Frø og sorter fra udlandet blev hentet hjem, plantet i haven, og man delte erfaringer og viden om planter med hinanden. Ligesom det var dengang, hvor det hele begyndte, så er formålet i dag stadig at formidle viden om havekultur og blomsterkunst.

Haveselskabets udstilling i Tivoli i 1872.

I 1900 kom også det første nummer af magasinet Haven på gaden. Det har det gjort siden og har i dag et oplag på 33.000 eksemplarer.

Siden kom der flere haveselskaber til, og siden er de alle så blevet sammenlagt, så det siden 2008 har fungeret som det selvstændige Haveselskabet, som stadig driver den smukke have på Frederiksberg.

Haveselskabernes medlemmer var forankret i lokale kredse og afdelinger og i 1922 var Gartner Jensen fra Brønderslev på rundtur i Nordjylland for at agitere for det Jydske Haveselskab, hvilket resulterede i, at flere nye kredse blev startet op. I området omkring Sindal sker der ikke noget officielt før efter 2. Verdenskrig, nærmere bestemt den 18. februar 1946, hvor Lendum Havekreds holder stiftende generalforsamling og den 30. april 1946, hvor Bindslev Havekreds stiftes og der meldes 50 medlemmer ind samme dag. På dette tidspunkt var medlemskontingentet fastsat til kr. 5,- om året inklusive blad fra Jysk Haveselskab.

I efterkrigsårene prioriterede havekredsen, at medlemmerne fik det optimale ud af egen avl. Der blev afholdt havemøder, hvor medlemmerne kunne opnå viden om dyrkningsmetoder, gødning pasning af havens planter. Ofte tog havekredsen rundt til medlemmerne for at hjælpe med skadedyrsbekæmpelse. Helt konkret medvirkede de ved sprøjtning af frugttræer. Hertil var sprøjtemidlet ofte nikotin.

Kort efter etableringen af de første kredse i Sindalområdet, blev der i samarbejde med 4H arrangeret stor efterårsudstilling med præmieuddeling. Af andre aktiviteter, blev der ofte arrangeret åbne haver, hvortil der var flot opbakning. Som i dag var en af kredsens højdepunkter den årlige bustur, hvor medlemmerne i samlet flok kom på en spændende dagstur fyldt med inspirerende og haverelaterede oplevelser. Den gang medbragte deltagerne dog selv madpakke til turen og havde ikke mulighed for at indtage en god frokost på en kro, som tilfældet er i dag.

Den 12. februar 1971 kunne formanden for havekredsen i Lendum, mejeribestyrer Lindstrøm aflægge beretning for kredsens 161 medlemmer og de kunne sammen fejre kredsens 25-års jubilæum. Samme forår nærmere bestemt den 30. april 1971 kunne Sindals og Omegn Havekreds som sammenslutning af de oprindelige havekredse i Sindal, Bindslev, Tolne, Mosbjerg og Lendum, nu markere jubilæet med en stor fest på Hotel Du nord i Sindal by.

For at sikre forankringen og havekredsens engagement i hele Sindal kommune, var det blevet besluttet, at kredsens havemøder skulle afholdes på skift i de respektive byer i kommunen. På disse havemøder, havde man typisk garderet sig med en dygtig og kompetent foredragsholder, der var i stand til at inspirere og udbrede viden om relevante emner til de mange tilhørere. Typisk blev foredragsholderne udvalgt blandt Haveselskabets havekonsulenter, der typisk var uddannet hortonomer og derfor lå inde med en meget stor haveviden.

Under 70ernes byggeboom, hvor parcelhusene skød frem som paddehatte og mange nye byområder så dagens lys, var der et stort behov og en stor lyst til at få viden om og hjælp til etablering af nye haver. Danskerne havde måske også været på deres første charterferier og var blevet yderligere inspireret af de mange smukke farver og former som blomsterne i Sydeuropa bærer præg af.

Især de mange nye men selvfølgelig også de mere veletablerede haveejere fik stor glæde og udbytte af statens ordning om gratis brug af havekonsulenter gennem Haveselskabet. Ikke blot var det muligt for de enkelte havekredse kvit og frit at trække på havekonsulenternes viden og kompetencer, men de enkelte haveejere havde også mulighed for at få et ikke ubetydeligt økonomisk tilskud til at få anlagt sin have.

På det tidspunkt var haveselskabet så populært, at postvæsenet udgav frimærker med Det Jyske Haveselskab på.

Frimærker med Det Jydske Haveselskab fra 1973

- Det gjorde, at mange blev medlem af Haveselskabet og derigennem kunne hyre professionel hjælp til at få indrettet parcellerne. Så rundt omkring kan man formentlig stadig se resterne af det arbejde, Haveselskabet stod for i de mange forstadshaver. Siden afskaffede staten det populære tilskud, medlemstallet faldt – men Haveselskabet består. Det gør Sindals og Omegn Havekreds også.

I 1996 kunne kredsen med formand Planteskoleejer Ove Lund i spidsen fejre 50-års jubilæum med spisning og taler i Sindal Hallen. Der var tale om et jubilæum, hvor man kunne se tilbage på en tid, med stor interesse for haven og mange gode og velgennemførte haveaktiviteter, men også et jubilæum som stod foran et helt nyt årtusinde, et nyt, digitaliseret og globalt samfund uden jerntæppet og den kolde krig. En tid hvor også havefolket var blevet mobile og nysgerrige på, hvad verden ude omkring kunne tilbyde af haverelaterede oplevelser. En ny æra ventede for havefolket, havekulturen og havekunsten i en verden som på mange måder var blevet mindre og meget mere tilgængelig. Denne udfordring var både kredsen og Haveselskabet parat til at møde og bidrage positivt til. Der blev arrangeret haverejser og på det seneste også CPH Garden, der er præget af internationale strømninger.

Nu hvor der er gået yderligere 25 år ville Sindals og Omegn Havekreds’ bestyrelse gerne have markeret kredsens 75-års jubilæum. Det kunne desværre ikke lade sig gøre da 2021 som alle jo ved var præget af en global Covid-19 pandemi. I stedet kunne vi ved kredsens ordinære generalforsamling i 2022 fejre medlemmer, der har været med i kredsen i henholdsvis 40 og 50 år.

40 & 50 års jubilarer ved Sindal og Omegn Havekreds Ordinære Generalforsamling 2022.

Nu kan vi også se tilbage på 25 år med stor aktivitet hvor digitaliseringen bl.a har medvirket til at udbrede kendskabet, glæden og passionen for haven ikke mindst via de mange populære haveprogrammer i TV, men også gennem Haveselskabets hjemmeside og interaktive Facebookgrupper.

Haveselskabet har i samarbejde med DK4 produceret TV-serien Havemagasinet.

Interessen for både prydhaven og køkkenhaven er heldigvis stærkt stigende. Om det skyldes behovet for igen at blive mere eller mindre selvforsynende med økologisk frugt og grønt eller ønsket om at bidrage til større biodiversitet til glæde og gavn for insekter og andre dyr eller blot drømmen om en fantastisk smuk, velduftende, rolig og sanselig have, hvor man som haveejer for et øjeblik kan trække sig tilbage fra dagligdagens stress og nyde naturens vidunderlige skabninger helt tæt på, vides ikke.

Én ting er helt sikkert. I Sindals og Omegn Havekreds bestyrelse ser vi frem mod de næste 25 år, hvor vi som en aktiv del af Haveselskabet vil gøre vores yderste for at bidrage til at styrke, fastholde og udvikle haveinteressen og havepassionen i den nordlige del af Vendsyssel til glæde og gavn for de mange engagerede medlemmer og andre interesserede haveentusiaster.

Til slut skal der lyde en stor tak til de nuværende men i særdeleshed de foregående bestyrelsesmedlemmer og initiativtagere for det gode arbejde, der gennem tiden har resulteret i, at vi i dag har en fantastisk velfungerende og på mange måder innovativ havekreds. Sidst men ikke mindst er vi meget glade for den medlemsopbakning der er i kredsen og det flotte fremmøde vi oplever til vores aktiviteter for uden medlemmer ingen Havekreds.

Bestyrelsen ønsker alle en god og fantastisk havesæson 2022, der for at markere 75-års virke, slutter med en helt særlig Juledemonstration. Men mere om det senere…….

Illustrationer og fotos i ovenstående artikel er hentet fra:
http://www.roskildehistorie.dk/
https://www.visitaarhus.dk/
https://danmarkshistorien.dk/
https://www.karupegnsarkiv.dk/
https://www.agoda.com/
https://haveselskabet.dk/
https://www.sonneruplund.dk
https://kbhbilleder.dk/frb-arkiv
https://asset.dr.dk/
https://danstamps.dk