Rundvisning og vinsmagning på Tirsbæk Gods 20. august og 5.september
Besøg i historisk renæssancehave og "Vinbjerget" med 200 vinstokke. Vi får indblik i forskellige druesorter og drift.
Vi mødes på gårdspladsen til et besøg i den historiske renæssancehave, genskabt ved en stor renovering i 2010. "Vinbjerget" blev også genskabt og tilplantet med 200 vinstokke - ret impinerende!
Vi går videre ud i vinmarkerne, hvor Arne Poulstrup vil fortælle om de forskellige druesorter og hvordan selve driften foregår.
Derefter får turen til "Vineriet", hvor efterbehandlingen og gæringen af druerne foregår. Der blev i 2021 bygget et helt nyt og stort vineri. Vi skal høre om de processer vinen gennemgår, lige fra druerne plukkes, til den færdige vin kommer på flaske og er klar til at blive skænket. Vinene er i den lette, friske gade, der passer til en varm sommerdag på terrassen eller til fiske- og lette kødretter. Arrangementet afsluttes med, at vi sætter os omkring bordet i vinrummet og får tre smagsprøver sammen med lidt brød, ost og pølse.
Der bliver mulighed for at købe produkterne fra Tirsbæk Gods.
Rundvisning og vinsmagning tager ca. 2 timer.
Rundvisningen gentages 29. august kl. 16 - 18.