Haven ved Ronæsskov
Havedesignerens egen have. Stor have med mange rum i smukke omgivelser ved skov og fjord.
Kaffe/kage kan købes
Salg af planter fra haven
Deltager i havefestival 2025
Haven er opdelt i mange haverum og bede, som alle giver forskellige udtryk, funktioner og stemninger. Der er køkkenhave med højbede, bærbuske og drivhus. Der er det hvide og lysegule bed, det blå bed, en skærehave, en præriehave og en vild frugtlund med shelter. Der er også en hegnet blomsterhave, hvor roser og stauder kan trives uden at rådyr og harer guffer i sig. Og, i hele huset længde mod syd er anlagt store bede med stauder og græsser i et naturalistisk udtryk.
Dorthe Vinther, som bor i haven sammen med sin mand, er plantenørd og havedesigner, og haven bruges derfor også til at teste nye planter og eksperimentere med forskellige plantekombinationer – særligt er der mange forskellige stauder og prydgræsser i haven.
Vis hele beskrivelsen
Åbningstider
OBS: for at finde næste åbningsdato, skal du bruge pilene til at gå fra måned til måned og holde øje med dage markeret med sort cirkel. Klikker du på cirklen, får du oplyst åbingstiden på dagen.