Armensk brombær stammer, som navnet antyder, fra Armenien. Den blev introduceret til Tyskland i midten af 1800-tallet som bærplante til dyrkning og kom sandsynligvis til de nordiske lande på samme tid. Den findes i det meste af landet, men ses dog sjældent i indre dele af Jylland. Den trives på næringsrige steder som i levende hegn, vejkanter, grusgrave, skovkanter samt langs veje og jernbaner.

Videnskabeligt navn: Rubus armeniacus

Illustration: Lizzie Harper

Sådan genkender du planten

Årsskuddene kan blive 4-10 meter, og kravle eller nå op til fire meter i højden. Stilken er grov og femkantet, 2-3 centimeter tyk og grøn. Den kan dog blive rød, når den udsættes for sol. Bladene er 7-20 centimeter lange, bestående af fem småblade hvoraf det midterste (endebladet) er langstilket. Blomsterne dannes på andetårsskuddene. Her dannes mange mindre blade med tre småblade. Alle med hvidfiltet undersiden. Blomsterne er hvide eller svagt rosa og har fem kronblade. Blomsterne sidder sammen i grupper af 3-20. Frugten er mindre end to centimeter og er sort og skinnende. Hvert bær indeholder et enkelt, hårdt fladtrykt frø. Planten er delvis grøn om vinteren.

Illustration: Lizzie Harper

Illustration: Lizzie Harper

Armensk brombær er invasiv

Armensk brombær er en invasiv art i Danmark, og bør ikke plantes ud hverken i haven eller i naturen. Hvis du finder den i naturen, skal du rapportere det til Miljøstyrelsen via www.arter.dk 

Hvorfor er planten uønsket? 

Arten har en meget aggressiv vækst og er en trussel mod de hjemmehørende arter. Den er svær at kontrollere fordi frøene spredes over store afstande ved hjælp af fugle, samtidig med at planten har rodslående stængler, som også gør at planten spreder sig. 

Påvirkninger på biodiversiteten
Armensk brombær kan hurtigt tage over, der hvor den etablerer sig. Den skygger for den øvrige vegetation, så det eneste, der kan overleve sammen med den armensk brombær, er buske eller træer højere end tre til fire meter. 

Påvirkninger på samfundet
Som alle invasive arter kan det være dyrt for samfundet at bekæmpe dem og efterfølgende genoprette naturen. I dele af USA ses planten som en af de mest udbredte og skadelige ukrudtsplanter, og den koster enorme summer at udrydde. Den armenske brombær er også almindeligt kendt for at være generende for landbrug og skovbrug. 

Påvirkninger i din have
Den kan nemt overtage store dele af haven og vokse uhæmmet i og over andre planter. Undgå at plante den eller overføre den til andre haver. Hvis du allerede har den i haven bør du sætte ind med bekæmpelse.  

Påvirkninger på dit helbred
Ingen virkninger er noteret. Bærrene er spiselige og velsmagende. 

Sådan bekæmpes planten

Plantens kraftige spredning og spidse tornet gør den besværligt at kontrollere og bekæmpe. I områder, hvor den har fået fat, har det vist sig vanskeligt at kontrollere den ved opgravning, nedskæring og afbrænding. 

Mindre bestande
Enkelte planter kan skæres ned og derefter graves op. At trække frøplanter op i hånden kan fungere, når planterne er små (under 1 meter). Ved opgravning tager bekæmpelse ca. 3 år. Vælger man at bekæmpe ved nedskæring vil den første reaktion være en kraftig genvækst. Men ved gentagende nedskæringer vil væksten aftage og man kan regne med at planten er bekæmpet efter 5 år. 

Større bestande
Planten kan bekæmpes ved opgravning eller nedskæring, men må gentages adskillige gange.  Det er vigtigt at være opmærksom på, at roddele ikke spredes yderligere og danner en nye planter. 
Håndtering af plantematerialer

Kemisk bekæmpelse
Armensk brombær bør ikke bekæmpes med kemiske bekæmpelsesmidler.

Håndtering af planteaffald

Vær forsigtig, når du håndterer planteaffald og jordmasser, da de kan indeholde frø. Roddele og grene med frø bør brændes. Alternativt kan de lægges i en affaldssæk, som så lukkes ordentligt og køres til den kommunale genbrugsplads. Nogle genbrugspladser har specielle beholdere til invasive planter, ellers skal sækkene i beholderen med småt brændbart. Det må ikke sorteres som planteaffald. 

Forvekslinger med armensk brombær

Sammenlignet med andre brombærarter har armensk brombær en meget kraftig vækst. Bladenes størrelse, deres hvide filtede bladunderside, langstilkede endeblad og kraftige stængler er nogle af det særlige kendetegn.

Fakta om armensk brombær

• Spredes hurtigt ved hjælp af frø og rodslående stængler
• Trives langs kyster, og findes i det meste af landet 
• Kan være meget svært at kontrollere. 

Illustration: Lizzie Harper