Gråbladet hønsetarm vokser vildt i det sydlige Italien og Malta, og blev første gang beskrevet af Carl von Linné i 1753. Den blev introduceret som en haveplante i Norden i løbet af 1800-tallet. I dag er den forvildet i naturen, særligt i Sverige (Skåne og op til Mälardalen) hvor den vokser på tørre skråninger, på klipper, i nærheden af boligområder og i vejkanter. Både i Norge og Sverige er den klassificeret som meget invasiv.

Videnskabeligt navn: Cerastium tomentosum
Betydningen af navnet: Artens navn tomentosum kommer fra det latinske tomentum som betyder filtet eller ulden.

Sådan genkender du gråbladet hønsetarm

Det er en tæppedannende flerårig urt som har et tæt besat med små sølvgrå hår på blade og stængler. Den bliver omkring 10 cm høj. Den spreder sig hovedsageligt med rodslående stængler. Først på sæsonen er de nye skud oprette, men senere lægger de sig langs jorden og slår rod. Skuddene vokser hurtigt og kan strække sig langt uden at slå rod, så de undertiden danner et tæppe, der kan løftes på. Den vokser ind mellem større planter og henover mindre naboer. I juni er planten dækket af hvide, duftløse blomster på 10-20 cm høje stængler.  Blomsterne er omkring to centimeter brede og kronblade er omkring dobbelt så lange som bægeret. Bladene er smalle og elliptiske og er omkring tre centimeter lange med let foldet kant. I det tidlige forår ligner gråbladet hønsetarm ofte et slidt tæppe eller virvar af visne grene og tørre blade, men når den springer ud i maj, har den hurtigt dækket af nyt løv. 

Illustrationer: Lizzie Harper

Er planten invasiv?

Gråbladet hønsetarm er ikke invasiv i Danmark, men det er den i både Norge og Sverige. 
Hvis du finder gråbladet hønsetarm i naturen – kan du registrere dit fund på www.arter.dk 

Et problem i Norge og Sverige

I Norge er gråbladet hønsetarm hurtigt mangedoblet, hovedsagelig på tørre skråninger og klipper. Siden 1980'erne er registreringsfrekvensen steget med 300 procent. Endnu hurtigere udvikling findes i Sverige. I 1980 blev der registreret 283 fund i Sydsverige. I 2020 er tallet steget til 3210, hvilket svarer til en stigning på over 1000 %. I dag findes den i store dele af Sverige.     

Påvirkninger på den biologiske mangfoldighed
Gråbladet hønsetarm breder sig hurtigt og danne tætte tæpper. Den fortrænger andre arter og er dermed en trussel mod den biologiske mangfoldighed. Arten er meget invasiv på stenet og tør jord, især på følsomme kalkstensmarker.

Påvirkninger på samfundet
Som alle invasive arter kan det være dyrt for samfundet at bekæmpe dem og derefter genoprette naturen. 

Påvirkninger i din have
Gråbladet hønsetarm kan nemt overtage bede, vokse ud i græsplænen eller over i andre planter. Den bør holdes i ave. 

Påvirkninger på dit helbred
Ingen påvirkninger er noteret.

Illustration: Lizzie Harper

Sådan bekæmpes planten

Den kraftige spredning af gråbladet hønsetarm gør den svær at bekæmpe og begrænse. Men de højtliggende rødder gør, at planten er nem at trække op. I Danmark er der ikke grund til at bekæmpe planten. 

Kemisk bekæmpelse
Gråbladet hønsetarm bør ikke bekæmpes med kemiske bekæmpelsesmidler. 

Håndtering af plantemateriale

Vær forsigtig, når du håndterer planteaffald og jordmasser, så det ikke havner i naturen, hvor det kan sprede sig. 

Forvekslinger med gråbladet hønsetarm

Gråbladet hønsetarm ligner meget arten sølvhønsetarm, Cerastium biebersteinii, men de adskiller sig ved sølvhønsetarmens tættere vækst og længere blade. Derudover har dens frø glatte kanter. Den hjemmehørende art, storblomstret hønsetarm, Cerastium arvense, er ikke tæppedannende og er mere grøn i farven end sølv. 

Fakta om gråbladet hønsetarm

•    Spreder sig hurtigt ved hjælp af frø og sine rodslående stængler.
•    Trives i store dele af Norge og Sverige.
•    Er ikke invasiv i Danmark
•    Kan bekæmpes ved at trække op den op med rødderne.


I Danmark ses gråbladet hønsetarm oftest plantet i stengærde og lignende. Illustration: Lizzie Harper